ITWatch

Jysk energiselskab åbner fibernet

En ny samarbejdsaftale betyder, at jysk energiselskab åbner sit fibernet for flere indholdsleverandører gennem Opennet. Samtidig betyder aftalen, at Eniig Fiber skal drive energiselskabets platform.

Mads Brøgger, kommerciel direktør i Eniig, Lars Peter Christiansen, adm. direktør hos Thy-Mors Energi, Lars Thorup Nielsen, fiberchef hos Thy-Mors Energi og Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet. Foto: Eniig/PR

Andelshavere hos Thy-Mors Energi kan se frem til at vælge blandt flere leverandører.

Det sker efter det nordvestjyske energiselskab har indgået en samarbejdsaftale med Opennet og Eniig Fiber.

Den betyder, at andelshaverne fremover kan få glæde af flere indholdsleverandør end den nuværende i form af Altibox gennem Opennets platform.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

"OpenNet har i dag aftaler med YouSee, Hiper, Eniig og Telenor samt Altibox, og Thy-Mors Energi vil kunne indgå aftaler med hver af de pågældende tjenesteleverandører."

"Vi er overbevist om, at det øgede udbud med langt flere forskellige produkter på hylderne vil betyde, at endnu flere kunder i vores del af landet vil vælge en fremtidssikret bredbåndsløsning i form af fiber," udtaler adm. direktør i Thy-Mors Energi, Lars Peter Christiansen, i meddelelsen.

Samarbejdsaftalen betyder desuden, at Eniig Fiber får til opgave at bygge en ny platform ovenpå Thy-Mors Energis eksisterende fiberinfrastruktur. Selskabet skal samtidig stå for den efterfølgende drift og overvågning af platformen.

Aftalen, som blev indgået 3. juli, betyder, at Thy-Mors Energi Fibernet fremover vil fokusere på etablering og drift af selve fiberinfrastrukturen.

Thy-Mors Energi tæller i dag 44.000 andelshavere, og målsætningen er, at alle skal have adgang til fibernet i 2020.

"Rigtig mange kunder i de områder, hvor vi har gravet fiber ned, har allerede adgang til de mange fordele ved lynhurtigt internet, men vi vil gerne øge penetrationen, og det kan åbningen af vores fibernet og tilbuddet om et bredere udvalg af kvalitetsindhold helt sikkert hjælpe os med," udtaler fiberchef i Thy-Mors Energi, Lars Thorup Nielsen.

Efter planen vil de første kunder i Thy Mors Energis område få adgang til den nye tjenester i begyndelsen af 2020.

Ny statistik: Danskerne abonnerer i stigende grad på fiber og højere hastigheder

Stor rokade på bredbåndsmarkedet i kølvandet på fiber-fusion

Energiboss tilfreds med styrelses krav til storfusion

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger