ITWatch

Hypefactors får fuldt hus og 20 mio. kr. med sig på børsen

Det danske tech-selskab ventes at debutere på First North-børsen på mandag, og trods kritik af Hypefactors børsintroduktion går selskabet på børsen med et fuldtegnet aktieudbud. 

Foto: PR

Hypefactors går på minibørsen First North med 919 nye aktionærer og et fuldtegnet aktieudbud, der giver et bruttoprovenu på 20 mio. kr.

Selskabets samlede udbud blev overtegnet med 33 pct., og det endelige antal udbudte aktier er på den baggrund fastsat til 2,5 mio. aktier, eller helt i toppen af det oprindelige udbud på mellem 1,875 mio. og 2,5 mio. aktier. Udbudskursen var 8 kr. per aktie. Det fremgår af en meddelelse.

Baseret på tegningskursen kan Hypefactors' markedsværdi beregnes til 69,4 mio. kr.

Hypefactors havde sidste år gennemsnitligt tre ansatte, et negativt bruttoresultat på 0,7 mio. kr. og en egenkapital på 7,6 mio. kr. per 31. december, viser CVR-registret.

Selskabet har dog store ambitioner for sin nyudviklede såkaldte PR automation-platform, der gør det muligt for virksomheder at måle effekten og værdien af deres PR-investeringer. Kundelisten tæller navne som Moët Hennessy, MHI Vestas Offshore og Ecco, skriver Hypefactors i en meddelelse.

Målsætningen er at blive den foretrukne PR-tech platform i verden, og Hypefactors har et 2021-mål om 5500 solgte licenser og en omsætning på 100 mio. kr.

Hypefactors ventes at debutere på First North-børsen på mandag den 3. september.

/ritzau/FINANS

Rådgiver foreslog it-selskab som investering – uden at oplyse om ansættelsesforhold

Kritik af tech-selskabs børsintroduktion

Direktør klar til børsnotering trods andre it-selskabers hårde medfart på minibørs

Nyt tech-selskab gør klar til børsnotering 

Mere fra ITWatch

Cyberkriminelle søger i stigende grad mod Norden

En ny sikkerhedsrapport viser, at velhavende nordiske virksomheder i stigende grad er udsat for digital afpresning. På blot et år er antallet af angreb i Norden steget med hele 138 pct, mens EU som helhed har oplevet en stigning på 18 procent.

Sådan ser fremtidens jobtitler ud anno 2029

Hvordan ser arbejdsmarkedet ud i 2029? Det har det globale it-konsulenthus Cognizants fremtidsafdeling undersøgt. Resultatet er en række interessante jobtitler og et bud på fremtidens kompetencer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs