Sager har kostet dyrt for KMD's evne til at tiltrække kandidater
KMD, det tidligere KL-ejede it-selskab, betaler prisen for dårlige sager i pressen, når KMD skal tiltrække nye medarbejdere.
Det skriver Version2.
Det fremgår af en analyse foretaget af mediehuset Ingeniørens analyseafdeling, som har gennemført IT Company Rank, der er en analyse af 50 udvalgte it-virksomheders "talent attraction image," skriver Version2. I analysen ser man på hvor attraktive de enkelte virksomheder er, når det handler om, at tiltrække nye medarbejdere. Og her klarer KMD sig ikke overvældende, oplever selskabet selv.
»Vi er bagud på point, når vi er Kommunedata fra 1972 og med dårlige pressesager i ryggen,« siger Søren Billeskov, øverste chef for Talent Management i KMD.
KMD ender på en 26 plads generelt og helt nede som nummer 47 når det handler om, at tiltrække it-ingeniører.
Han siger, at da de store sager som KMD´s slagsmål med ATP kørte i medierne i starten af året, så trak kandidaterne sig. Blandt andet på grund af det store medietryk.
Scales-direktør: Det er usundt at gå på medarbejderrov hos naboen
Relaterede artikler:
Configits ERP-system skal fremover leve i skyen
For abonnenter