Iværksætter: Nordjysk teknologipagt er kun et skridt på vejen
Den nye vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland indeholder blandt andet en teknologipagt, som skal sætte øget fokus på uddanne mere teknisk arbejdskraft i det nordjyske. Fra iværksættermiljøet havde man dog gerne set, at fokus i stedet var lagt på øget støtte til det eksisterende økosystem.
Det skriver mediet Techsavvy.
Fra iværksætter Lisa Dalsgaard, som har stiftet platformen Goodiebag, som hjælper virksomheder med at tiltrække kunder gennem forskellige tilbud, er ønsket ikke flere teknisk uddannede, for dem er der nok af, lyder det. I stedet så hun gerne, at der blev satset hårdere på at skabe flere arbejdspladser i form af levedygtige iværksætteselskaber og virksomheder.
"Min umiddelbare holdning til det overordnede initiativ er at det er super skønt, at Nordjylland bliver prioriteret. Det er fint med det fokus på uddannelse, men jeg ser et endnu større behov i at støtte og forstærke det nye erhvervsliv. Vi har brug for flere succesfulde virksomheder i Nordjylland, som også kan tage imod disse studerende, så de ikke flytter væk," siger hun til Techsavvy.
Gaest.com løb med titlen som årets Guldæg
Fradrag, fastholdelse og forenkling er blandt iværksætterpanelets anbefalinger