ITWatch

Facebook lancerer ny app i stilhed for at komme ind i Kina

Facebook laver en stille lancering af foto-app i Kina.

Foto: /ritzau/AP/Noah Berger

Facebook har uden større bevågenhed lanceret en ny foto-app i Kina i et nyt forsøg på at komme ind på det store marked.

Applikationen kom på markedet allerede i løbet af foråret, men det er først nu, at offentligheden får kendskab til, at verdens største sociale medie står bag.

Det kinesiske kommunistparti kontrollerer internettrafikken i landet, og partiet har lukket ned for tusindvis af hjemmesider heriblandt Facebook.

Den nye app, der hedder "Farverige Balloner", blev lanceret i Kina tidligere i år uden på nogen måde at indeholde Facebooks navn.

Facebook bekræfter lørdag, at det er dem, der står bag applikationen.

Oplysningerne om det nye sociale medie kom først frem fredag, da New York Times beskrev, hvordan Facebook havde lanceret den via et lokalt firma ved navn Youge Internet Technology.

I sidste måned kunne brugere af Facebooks populære Whats App, der normalt opererer frit i Kina, ikke længere sender billeder til hinanden.

Kinesiske myndigheder har længere blokeret for Facebook, Twitter og YouTube i landet og argumenteret for, at udenlandske, sociale medier, opererer uden for landets kontrol og kan være til fare for den nationale sikkerhed.

/ritzau/AP

Facebook lancerer mulig YouTube-konkurrent 

Vestager dæmmer op mod it-selskabernes monopol 

Mere fra ITWatch

3 har kurs mod 1,5 mio. kunder

Teleselskabet 3 og datterselskabet Oister kom ud af fjerde kvartal med med omsætningsfremgang og kundetilvækst. (Opdateres)

Ny partner-chef hos Microsoft: Cloud skal sælges som hyldevare

Microsofts nye chef for partnerøkosystemet, Morten Kvist Thomsen, ser stærk vækst i cloud-baserede løsninger de kommende år - men mener, at mange flere med fordel kan vælge standardløsninger i stedet for at tænke i tilpasninger. Det kan speede omstillingsprocesser dramatisk op og sætte turbo på digitalisering.

IBMs nordiske chef stopper

Selskabet slår den nordiske forretning sammen med Benelux-regionen, og derfor stopper Henrik Tang Hedegaard som nordisk chef for IBM. Han fortsætter dog i en ny rolle.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs