Storinvestor forsvarer Seed Capital

Just-Eat-stifteren Jesper Buch går nu til forsvar for venturefonden Seed Capital, skriver Børsen.
Fonden og ledende partner Ulla Brockenhuus-Schack er blevet kritiseret af iværksættere og investorer, fordi den ved hjælp af skattekroner har minimeret risikoen i opstartselskaber og selv taget gevinsten.
Men Jesper Buch mener, at beskyldningerne efterhånden er gået for vidt.
"Synes det er ærgerligt at se så illoyal adfærd fra folk, som har tjent op til trecifrede millionbeløb på startups, som er blevet hjulpet i gang af Seed Capital," skriver han på Facebook.
Den kendte investor roser ligefrem Seed Capital.
"Min holdning er ganske enkelt: Uagtet modeller og tidligere modeller er Seed Capital det danske ventureselskab, som har været mest proaktiv i at hjælpe det danske iværksætter-økosystem de sidste ti år. Hvis man ikke ønsker deres terms og deres penge, så kan man sige nej tak."
Fondschef for Seed Capital indtog dobbeltrolle
Iværksættere om Seed Capitals strategi: Åbenlyst misbrug af offentlige midler