ITWatch

Dansk AI-startup får stor millionindsprøjtning

Danske Botxo henter et større tocifret millionbeløb i ny kapital. Pengene skal bruges til at skalere internationalt.

Adm. direktør Henrik Fabrin. Foto: Brice Modeste

Otte nye medarbejdere og en ambition om at skalere endnu hurtigere i udlandet er den umiddelbare konsekvens af en stor millioninvestering hos danske Botxo, skriver Børsen.

It-selskabet, som blev stiftet i 2017 og er specialiseret i chatbot-løsninger gennem brug af kunstig intelligens, har landet en kapitalindsprøjtning på 29 mio. kr.

De 15 mio. kr. kommer fra Seed Capital, mens Vækstfonden står bag et såkaldt syndikeringslån på 14 mio. kr. i forlængelse af en covid-19-hjælpepakke.

Hos Botxo fastslår adm. direktør og medstifter Henrik Fabrin, at de nye midler skal bruges til at øge tilstedeværelsen internationalt, hvor selskabet i dag har kunder i 15 lande.

Sidste år fortalte Henrik Fabrin til ITWatch, at den hastigt voksende kundebase krævede, at tungen skulle holdes lige i munden for at følge med.

"Vores største udfordring er selv at kunne følge med. Altså hvis du spørger, hvad der holder mig vågen om natten, så er det, hvordan vi kommer hurtigt nok ud over stepperne," sagde Henrik Fabrin til ITWatch.

Softwarehus udvikler gratis corona-bot

Startup træner den første dansk-sprogede AI-model: Vi synes, det giver mening at lægge den åbent ud

AI-startup: "Vores største udfordring er selv at kunne følge med"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger