ITWatch

Martin Thorborgs nyeste digitale satsning skal disrupte bestyrelseskulturen i Danmark

Nboard er en ny digital platform, som har til formål at skabe kompetencebaseret bestyrelsesrekruttering. Målet er at ændre bestyrelseskulturen, fortæller adm. direktør og teknologichef.

Serieiværksætteren Martin Thorborg har et nyt projekt i søen. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I et lavloftet kælderlokale i Hellerup, som primært er indrettet med computerskærme og et whiteboard, findes den spæde start på et iværksætterprojekt. Formålet er at ændre bestyrelseskulturen i Danmark.

For få digitale kompetencer, for lidt diversitet og for få kvinder i bestyrelserne er nogle af de problemstillinger, der skal gøres op med.

Selskabet hedder Nboard, og det er serieiværksætteren Martin Thorborgs, der er idemand, investor og bestyrelsesformand for startuppen.

I kælderlokalet er det dog to andre skikkelser, som byder velkommen. Her sidder de to venner og medstiftere Joakim Bruchmann, 28, som er adm. direktør, og Oscar Vingtoft, 29, som er teknologichef.

Sammen udvikler de platformen Nboard, som er en online bestyrelsesrekrutteringsplatform.

"Vores mål er et opgør med netværksbaseret rekruttering og få skiftet det over til kompetencebaseret rekruttering, og det mener vi, at man gør ved at have en åben platform," siger Oscar Vingtoft til ITWatch.

"Hvis du sidder seks personer, der minder for meget om hinanden, så kan du undvære fem af dem," siger Joakim Bruchmann.

Den adm. direktør uddyber, at han ser det som et stort problem, at bestyrelsesrekruttering i dag foregår, som den gør.

"Man kompromitterer virksomhedens performance for egen optimering. Det er lidt beskidt, at man sidder på den måde og handler under bordet."

"Jeg forstår ikke, at det kan foregå i en moderne tid, hvor man går så meget op i corporate governance. For mig at se burde rekrutteringerne foregå ved åbne søgninger," siger Joakim Bruchmann.

Joakim.jpg
Joakim Brüchmann i det omtalte kælderkontor. Foto: Kristoffer Ingemand

Nboard fungerer således, at kandidater, som ønsker at begå sig inden for bestyrelsesarbejde, kan melde sig på, og så kan selskaber, som ønsker at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, melde sig på og vælge ud fra kandidaternes kompetencer.

Således håber de to medstiftere på, at Nboard kan gøre det lettere for nystartede selskaber at få sig en professionel bestyrelse med de nødvendige kompetencer, uden det behøver at være netværket, der afgør det.

"Hvis man kun laver en overfladisk analyse, kan man hurtigt få den konklusion, at det er en form for mandsdomineret patriarkat, som holder kvinderne ude, men jeg ser det som en naturlig konsekvens af, at markedet er dysfunktionelt," siger Oscar Vingtoft.

Han uddyber, at han er overbevist om, at hvis rekruttering til bestyrelser bliver kompetencebaseret, så vil problematikken med underrepræsentation af kvinder løse sig selv.

Linkedin er svært headhuntere er for dyre

Motivationen til projektet kom, da Martin Thorborg i forbindelse med en af sine bestyrelsesposter fik en opgave om at finde en bestemt kompetenceprofil.

Da hverken Thorborg eller resten af bestyrelsen havde en i netværket, som passede på profilen, prøvede de at søge på Linkedin, hvilket gav flere resultater, end de kunne håndtere.

Samtidig ønskede de ikke at betale prisen for en headhunter.

Imidlertid havde Oscar Vingtoft, der også tidligere har været iværksætter, i en periode været i dialog med Thorborg om at udvikle et projekt.

De to blev enige om at starte projektet med Nboard, og arbejdet gik i gang, men de erfarede, at det manglede noget.

"Jeg sad sammen med Martin Thorborg, og vi blev enige om, at vi havde brug for en blodhund."

"En blodhund er en, der kigger på graferne og siger 'de grafer skal bare op, der skal bare sælges, der skal bare sparkes døre ind, vi skal bare derudaf!', og så tænkte jeg på Joakim," siger Oscar Vingtoft.

Jeg sad sammen med Martin Thorborg, og vi blev enige om, at vi havde brug for en blodhund.

Oscar Vingtoft, CTO for Nboard

Joakim Bruchmann var på daværende tidspunkt lige stoppet efter tre år hos Goldman Sachs i London og var i Australien på en længere rejse, da telefonen ringede med Oscar Vingtoft i røret.

"Så sagde jeg: 'Jeg har et godt tilbud til dig. Du kan få lov at smide en masse penge og arbejde gratis i rigtig lang tid'," siger Vingtoft grinende.

Joakim Bruchmann takkede ja til tilbuddet, og i dag arbejder de begge til nul kr. i timen med at få Nboard op at køre.

Forretningsmodellen

Lige nu er alt på Nboard gratis for at få en vækst i antallet af medlemmer. Det er dog usikkert, hvor længe det fortsætter.

De to grundlæggere ønsker at påbegynde en højere grad af marketing, men det er svært uden omsætning.

"Hvis du ikke har en omsætning, når du begynder at lave marketing, så får du meget hurtigt brugt dit budget. Derfor er den nuværende plan at åbne stille og roligt op for betaling," siger Oscar Vingtoft.

Hvis vi ikke generere nogen omsætning, så har vi indtil anden halvdel af 2020

Joakim Bruchmann, adm. direktør for Nboard

Diskussionerne lige nu går på, hvordan og hvorledes det skal gøres.

Planerne er, at de nuværende enkeltpersoner, som er oprettet med et normalt abonnement, forbliver gratis, men at der skal indføres premium abonnementer.

Konceptet bliver, at normale abonnenter kan søge et vist antal bestyrelsesjobs om måneden, mens premium abonnenter kan søge flere, men vil skulle betale.

"Der er nogle, som går ind og ansøger alt, og så tror vi ikke, at du er motiveret nok for det enkelte job. Så hellere at du ansøger mindre, men så søger det, du brænder for," siger Joakim Bruchmann.

Endvidere er det planen, at virksomheder på sigt skal betale et endnu ikke-fastlagt beløb for at rekruttere. Det vil ligge på mellem 5-15.000 kr.

Det største problem

En motivation til at påbegynde betalingen er, at de to medstiftere lever af deres opsparinger, og at midlerne i selskabet ikke varer evigt.

"Hvis vi ikke genererer nogen omsætning, så har vi indtil anden halvdel af 2020. Et sted mellem juli og december knækker vi så halsen," siger Joakim Bruchmann.

Som det står til lige nu, er der interesse fra kandidaterne. Lige nu har over 1000 bestyrelseskandidater tilmeldt sig, men Nboards største problem indtil videre ligger hos selskaberne.

"Det er svært at få virksomheder på. Kandidaterne strømmer til platformen. Dér, hvor man virkelig skal lave den kulturelle ændring, er faktisk hos virksomhederne," siger Oscar Vingtoft.

Thorborgs chef ser frem til samarbejde med ny minister

Thorborg i hård kritik af minister: "En flyvende fuckfinger til erhvervslivet"

Serieiværksætter sælger ud: "Nu er jeg økonomisk uafhængig"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger