
Venturefonden Bumble Ventures vil fremover hjælpe danske it-startups, der er i den helt tidlige fase, så iværksætterne bliver i Danmark og ikke behøver at rykke til udlandet for at vokse sig store.
Det skriver Børsen.
Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen, som står bag spilfirmaet Better Collective, der sidste år blev noteret på børsen i Stockholm, er hovedinvestorer i Bumble Ventures. Fonden har foreløbigt et tilsagn på 130 mio. kr., som de kan investere i nye startups.
"Ambitionen er at bygge en venturefond med fokus på det helt tidlige stadie. Det er vigtigt at sætte en motor ind, der kan hjælpe stifterne mere regelmæssigt, end tilfældet er i dag," siger Daniel Nyvang Mariussen, ledende partner i Bumble Ventures, til Børsen.
Bumble Ventures blev oprettet tilbage i 2011, men har indtil i dag være en privat investeringsfond for Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen. Fonden har i dag 12 selskaber i porteføljen, blandt andre Organic Basics og Airhelp, og det ventes, at man i løbet af de kommende tre år vil investere i yderligere 10-12 selskaber.
Kapitalfonden Polaris jagter it-selskaber inden for mange kategorier