ITWatch

Trods Brexit: London fastholder position som Europas tech-hovedstad

København kommer ind på 18. pladsen på listen over Europas mest attraktive byer, når det kommer til digitale investeringer. London indtager førstepladsen foran Berlin.

/ritzau/Lefteris Pitarakis/AP/Editorial/
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Lefteris Pitarakis

Antallet af tech-investeringer vokser støt i Europa. De seneste fem år er mængden mere end fordoblet – fra 510 til 1227 ifølge en analyse fra EY.

Den viser samtidig, at London indtager førstepladsen, som Europas mest attraktive lokation, når det kommer til at tiltrække udenlandske investeringer i tech-sektoren.

Ifølge analysen ‘EY European Attractiveness survey – Technology’ må den tyske hovedstad Berlin tage til takke med andenpladsen.

Retter man blikket mod Norden klarer Stockholm – på 16. pladsen – sig bedst, mens København er nr. 18.

"Det vigtigste for en stærk tech-hub er en effektiv digital infrastruktur, for eksempel udrulning af 5G-netværk, et sprudlende tech-økosystem og et højt uddannelsesniveau, så der er dygtige medarbejdere med skarpe digitale kompetencer," udtaler Peter Vejlgaard, partner i EY, i en pressemeddelelse.

Han peger desuden på, at det er en fordel for at skabe en attraktiv digital hub, at der er flere succesfulde virksomheder, som kan bane vejen for andre ved at skabe opmærksomhed, karrieremuligheder og inspirere andre.

Et afgørende parameter for at tiltrække investeringer i teknologi er tilstedeværelsen af medarbejdere med de rette teknologiske kompetencer.

"Når vi taler om investering – hvad enten det er gennem etablering, partnerskaber eller M&A – så er der meget fokus på digitale kompetencer for eksempel inden for cybersikkerhed, analytics, AI og robotics."

"Virksomheder investerer i de førende tech-hubs for at få adgang til ny viden og kompetence – af samme grund er danske tech-virksomheder ofte attraktive opkøbsmål for udenlandske virksomheder," udtaler partner i EY, Martin Wiig Nielsen, i meddelelsen.

På globalt plan topper Silicon Valley, Shanghai og Beijing listen over byerne, der med størst sandsynlighed vil producere den næste tech-gigant.

Direktør skyder gang i stor fintech-konference med partnerskab med udenlandsk storbank

Kapitalfond smider milliardbeløb for dansk techkomet

Nyt 5G-net åbner i Storbritannien efter sommer

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger