ITWatch

Erfarne erhvervsfolk investerer i startup bag dansk platform bag rengøring

En millioninvestering fra tre investorer får selskabet bag deleøkonomisk platform til at skrue op for aktiviteterne.

Foto: Screendump fra Hilfrs hjemmeside

Danske Hilfr er blevet beskrevet som rengøringens svar på Airbnb, og nu har platformen fået en ny investering på 1 mio. kr. fra tre erfarne investorer.

Det skriver Børsen.

Personerne bag millioninvesteringen er Thomas Bendixen, kommerciel direktør i Flügger, Peter Grunwaldt og økonomidirektør i IC Group Anders Boelskift. Investeringen skal bruges til at skrue op for blusset i selskabet.

"Jeg skal ind og have det fulde overblik, så vi hele tiden har en mand på bolden, og så skal jeg være med til at skrue op for det kommercielle fokus. Nu begynder vi at gå ind i den rigtige vækstfase, hvor vi er sikre på konceptet, og at vi har en god forretning, så nu skal vi se, hvor stort det her kan blive," siger adm. direktør Dennis True til Børsen.

Parterne oplyser ikke, hvor stor en ejerandel de nye investorer har fået i Hilfr, som er en platform, hvor private kan sælge og købe rengøringsydelser. Forretningsmodellen er baseret på, at selskabet tager et gebyr på 6 pct. for hver transaktion på platformen. Hilfr har ifølge Børsen 2000 kunder og mere end 700 rengøringsfolk tilknyttet.

Kendt it-investor køber ejerandel i fynsk startup 

Holch sender nye penge i dansk it-startup 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs