ITWatch

Eks-formand advarer: Iværksættere kan blive ramt af kritik af kapitalfonde

Den tidligere formand for Vækstfonden, Carsten Koch, mener, at danske iværksættere risikerer at gå glip af investeringer, hvis fonden bliver hindret i at samarbejde med kapitalfonde i Luxembourg.

Foto: Ritzau Scanpix/Torben Stroyer

Det kan gå ud over danske iværksættere, hvis Vækstfonden bliver afskåret fra at samarbejde med kapitalfonde i Luxembourg.

Det siger Vækstfondens tidligere formand, Carsten Koch, i et interview med Berlingske.

Hans advarsel kommer, efter at flere politikere har kritiseret, at Vækstfonden og undervisningsminister Tommy Ahlers (V) lod kapitalfondene EQT og Balderton Capital investere i virksomheden Peakon via et netværk af selskaber i Luxembourg.

"Hvis man udelukker Vækstfonden fra at investere i de internationale kapital- og venturefonde i Luxembourg, så vil de måske holde sig helt fra at investere i Danmark. Det vil være et stort problem for vækstlaget i dansk erhvervsliv," siger Carsten Koch og påpeger, at det desuden er meget at forlange af en iværksætter, at de skal kunne overskue, om en fond forsøger at omgå skattereglerne.

Intet tyder på, at Vækstfonden og Ahlers ikke har betalt retmæssig skat i Danmark. Det kan heller ikke dokumenteres, at fondene EQT og Balderton Capital har brug selskaberne i Luxembourg til skatteunddragelse. Både SF og Socialdemokratiet fastholder dog deres kritik af samarbejdet.

Ahlers forsvarer samarbejde med kapitalfonde

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger