ITWatch

Dansk startup rejser millioninvestering til kunstig intelligens

Et dansk startup vil lette overgangen fra idé til kode gennem kunstig intelligens. Selskabet har netop sikret sig en millioninvestering fra et konstortium bestående af otte investorer – heriblandt Byfounders og The Nordic Web Ventures.

Colourbox
Foto: Colourbox

Med en samlet investering på 800.000 dollar (5,1 mio. kr.) skal den danske startup Uizard gøre det nemmere at gå fra idé på tegnebrættet til færdig app eller hjemmeside ved hjælp af kunstig intelligens.

Det skriver mediet Bootstrapping.

Investeringen kommer fra et konsortium bestående af blandt andre Byfounders og The Nordic Web Ventures, og pengene er målrettet udviklingen af Uizards betaversion. I front for konsortiet finder man LDV Ventures fra New York, som næsten udelukkende investerer i projekter og selskaber med tilknytning til kunstig intelligens og lignende.

"Uizard er et af de unikke teams, der udvikler en platform, der gør computere i stand til at automatisere de langsommelige og besværlige processer i at bygge hjemmesider. Derfor er vi beæret over at samarbejde med teamet, så vi sammen kan hjælpe designere og udviklere til at fokusere på de kreative løsninger frem for på kedelige gentagelser i overgangen mellem de to arbejdsgange," skriver Evan Nisselson, General Partner i LDV Capital, i en email til Bootstrapping.

De godt frem mio. kr. ventes at kunne holde selskabet i gang i 18-24 måneder, men selskabet venter allerede at gennemføre endnu en kapitalrunde til næste år.

Dansk virksomhed indgår samarbejde med it-gigant

Internationalt konsortium forgylder dansk startup med millionbeløb

ITB: Danskerne vil skyde sparepenge i it-startups

KMD investerer i ny start-up med DFDS som testkanin

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger