ITWatch

Tommy Ahlers: Unødvendigt at bruge penge på offentlig rådgivning af iværksættere

Med 4000 business angels i Danmark er der penge at spare i de offentlige udgifter til rådgivning af startups, lyder det fra Tommy Ahlers.

Tommy Ahlers er formand for regeringens iværksætterpanel. | Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Der er masser af kompetente private investorer og business angels til at rådgive. Derfor er der ingen grund til at det offentlige bruger penge på at rådgive iværksættere, skriver Bootstrapping.

Skudsmålet kom fra investoren og iværksætteren Tommy Ahlers, der ligeledes er formand for regeringens iværksætterpanel, da han tidligere på ugen talte om erhvervsfremme på Iværksætterkonferencen på Christiansborg.

"Jeg har ikke brugt det, og jeg kender kun meget få, der har. Det betyder ikke, at det ikke er godt. Men det er fra en tid, hvor der højest var 20 business angels i Danmark. I dag er der 4000, så måske skal det offentlige ikke bruge penge på rådgivning, når der nu findes 4000 private aktører," sagde Tommy Ahlers ifølge Bootstrapping.

Han pegede desuden på, at der i dag er et hul i finansieringsmulighederne for iværksættere, der mangler 1-5 mio. kr. De falder typisk ned mellem to stole – business angels og venturefondene – så derfor opfordrer Tommy Ahlers til, at der etableres nogle danske mikroskaleringsfonde.

Dansk it-selskab får tre-cifret millionindsprøjtning 

Tommy Ahlers træder ind i Vækstfonden

Regeringen vil gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft  

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs