ITWatch

Deutsche Telekom skuffer lidt med forventningerne

Omsætningen i fjerde kvartal overgik forventningerne, men fremadrettet lyder prognosen på et lavere driftresultat, viser regnskab.

Foto: Nigel Treblin/AP/Polfoto

Deutsche Telekom kom torsdag morgen med regnskab for fjerde kvartal, hvor omsætningen oversteg forventningerne, mens driftsresultatet omvendt landede en smule under analytikernes estimater.

Det virker dog til at være selskabets prognose for 2017, som får størst opmærksomhed, og formentlig er baggrunden for et fald i selskabets aktiekurs efter regnskabet på 1,6 pct.

Deutsche Telekom venter i 2017 et justeret driftsresultat, EBITDA, på omkring 22,2 mia. euro, hvilket er lidt under den gennemsnitlige analytikerforventning på 22,6 mia. euro ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Hos DZ Bank betegner analytikerne resultaterne i regnskabet som "tæt på forventningerne", mens de kalder prognosen for 2017 for "blandet" med en indtjeningsprognose under konsensus, mens forventningerne til pengestrømmene ligger over forventningerne.

Også hos Goldman Sachs bemærkes den lidt bløde udmelding for driftsindtjeningen i 2017, mens der på den positive side noteres stærke resultater for fastnet i Tyskland i fjerde kvartal, hvilket udlignede en lidt svagere trend inden for mobiltelefoni. Det skriver Bloomberg News.

Fjerde kvartal bød på en omsætning på 19,5 mia. euro og et justeret EBITDA på 5,27 mia. euro, hvor analytikerne til sammenligning havde estimeret 19,1 mia. euro i omsætning og 5,34 mia. euro på driften.

I regnskabet nedskrev Deutsche Telekom i øvrigt værdien af sin ejerandel i det britiske teleselskab BT Group med 2,2 mia. euro.

/ritzau/FINANS

Mere fra ITWatch

Læs også

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs