ITWatch

Så gik den ikke længere: Eksporten faldt i september

Efter mange måneder med stigende dansk eksport, peger pilen nu den anden vej for både varer og tjenester. Økonom peger på de høje proser som årsag.

Foto: PR/Dansk Industri/Hans Søndergård

Eksporten har været kraftigt medvirkende til at holde hånden under dansk økonomi de senere år, men nu begynder den økonomiske modvind tilsyneladende også at ramme danske virksomheder, der handler med udlandet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten i september faldt med 3,5 procent.

Mens vareeksporten faldt med 3,9 procent, faldt salget af tjenester til udlandet med 3,0 procent.

Ser man hen over månederne juli, august og september, er der dog fortsat tale om en stigning på 6,8 procent.

Eksporten opgøres i løbende priser og tager derfor ikke højde for den inflation, der er løbet i vejret.

Derfor snyder billedet en smule, forklarer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

”Det seneste års flotte takter i eksporten skyldes i høj grad priseffekter. Stigende priser på eksempelvis energi og fragt har løftet eksporten i løbende priser.”

”Fragtraterne er nu på vej ned, og det reducerer eksportindtægter fra søtransport,” skriver han i en kommentar.

Udsigterne for de kommende måneder er ikke just lyserøde. I flere af de lande, som Danmark eksporterer mest til, er der ifølge seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel udsigt til økonomisk tilbagegang.

”Især tilstanden i tysk økonomi ser kritisk ud. Det er Danmarks næststørste eksportmarked næstefter USA.”

”Vores eksport til Tyskland er i modsætning til eksporten til USA meget konjunkturfølsom, da danske virksomheder er leverandører til den tyske bilindustri.”

”Derudover køber tyskerne rigtig mange møbler og andre konjunkturfølsomme varer,” skriver han i en kommentar.

Selv om eksporten faldt i september, er der fortsat stort overskud på betalingsbalancen, fordi vi stadig eksporterer langt mere, end vi importerer.

Overskuddet for 2022 løber indtil videre op i 277,4 milliarder kroner og er medvirkende til, at Nationalbanken har valgt at holde renten i Danmark lavere end i eurozonen for at forhindre, at kronen bliver for stærk.

Systematic og OMT skal levere løsning til fransk forsvarsvirksomhed

It-branchens omsætning skyder i vejret – det samme gør antallet af ansatte

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

IBM om blockchain: Udviklingen fortsætter - også uden Tradelens

Da A.P. Møller-Mærsk forleden meddelte, at selskabet vil droppe sin blockchain-baserede Tradelens-platform, skabte det store overskrifter . Men blockchain-teknologi lever videre, og IBM forventer vækst de kommende år, forklarer IBM Danmarks CTO, der peger på tillid som en væsentlig faktor i netværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs