ITWatch

Chipproducent opjusterer forventningerne til året

Amerikanske AMD har leveret endnu et rekordkvartal, og det får chipproducenten til at løfte forventningerne til hele året.

Foto: Aly Song/REUTERS / X01793

Advanced Micro Devices, AMD, opjusterede tirsdag aften forventningerne til hele 2021, og det flyttede kursen med 0,5 pct. opad i eftermarkedet i USA.

AMD regner nu med, at indtægterne i hele året vil vokse med 65 pct. i forhold til 2020, mens den tidligere melding var på 60 pct. Buddet for omsætningen i fjerde kvartal ligger samtidig på 4,4-4,6 mia. dollar, mens analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News på forhånd havde regnet med 4,25 mia. dollar.

Samtidig var tredje kvartal også bedre end ventet.

AMD oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 54 pct. til 4,31 mia. dollar mod ventede 4,12 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 73 cent, sammenlignet med 41 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 67 cent, ifølge Bloomberg News.

"AMD havde endnu et rekordkvartal, da omsætningen voksede 54 pct., og driftsindtjeningen mere end fordobledes på årsbasis," siger Lisa Su, CEO i AMD, i regnskabet.

Amerikansk chipproducent stiger oven på jordskælv i Taiwan 

Norsk chipproducent i kursfald efter sænket anbefaling

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs