ITWatch

Chipproducent leverer skuffende forventninger til fremtiden

Amerikanske Micron falder på aktiemarkedet, efter chipproducenten har leveret en svag prognose for det igangværende kvartal.

Foto: Stephen Nellis/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske chipproducent Micron Technology falder i tirsdagens eftermarked i USA med 3,5 pct., da koncernens kvartalsregnskab har løftet sløret for en skuffende prognose for den igangværende tremåneders periode.

For det forskudte første kvartal regner koncernen nemlig med en omsætning i intervallet 7,45-7,85 mia. dollar, og det er markant under - med omtrent 1 mia. dollar - forventningerne på Wall Street på 8,57 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.

Forventningen til bundlinjen skuffer også, da Micron ser den justerede indtjening per aktie lande i 2,00-2,20 dollar, mens analytikerne her på forhånd havde ventet 2,56 dollar.

"Udsigten for efterspørgslen i finansåret 2022 er stærk, og Micron leverer innovative løsninger til vore kunder, hvilket driver vores langsigtede vækst," udtaler Sanjay Mehrotra, topchef i Micron, i regnskabet.

Fjerde kvartal var imidlertid en smule bedre end ventet, og er måske med til at lægge en dæmper på nedturen for Micron i eftermarkedet.

Koncernen oplevede i sit fjerde kvartal en stigning i omsætningen på 11 pct. til 8,27 mia. dollar mod ventede 8,23 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 2,42 dollar, sammenlignet med 1,08 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,34 dollar, ifølge Bloomberg News.

Gamle chips driller: Chipgigant vil ikke hjælpe bilproducenterne ud af chip-tørken 

Ingen udsigt til chipregn foreløbig 

Mere fra ITWatch

Dansk konsulenthus solgt til finner

Danske Intellishore er blevet opkøbt af finske Solita. Konsulenthuset fortsætter som et selvstændigt selskab, men kan fremover trække på 1200 nye kollegaer til at sætte yderligere fart på væksten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs