ITWatch

Dells omsætning røg i vejret i fjerde kvartal

Fjerde kvartal bød på en vækst i omsætningen på 9 pct. for Dell Technologies.

Foto: Dell Technologies PR

Producenter af computere og andet udstyr til hjemmekontoret hører til blandt coronakrisens vindere.

Dell Technologies er ingen undtagelse, for computerproducenten kunne i sit fjerde kvartal levere en vækst i omsætningen på 9 pct.

Det var nok til at løfte Dell-aktien i torsdagens eftermarked, hvor den steg med 1,0 pct.

Dells justerede overskud per aktie steg i kvartalet fra 2,00 til 2,70 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 2,14 dollar. Omsætningen landede i 26,15 mia. dollar mod ventede 24,52 mia. dollar.

"Vi skabte en rekordomsætning på 94,2 mia. dollar i året ved at hjælpe kunderne med at tilpasse sig den nye arbejd-og-lær-hvor-som-helst virkelighed, og vi er i en fordelagtig position til at udnytte den ventede midt-tocifrede vækst i it-investeringerne i 2021," siger Jeff Clarke, driftsdirektør i Dell, i regnskabet.

Ny Dell-direktør skærper kampen med HP og Lenovo om vigtigt pc-marked

Dell bekræfter overvejelser om frasalg af softwarekoncern  

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs