ITWatch

HP i vejret på regnskabstal

Amerikanske HP bliver løftet på aktiemarkedet efter at have præsenteret nye regnskabstal.

Foto: Jim Young/Reuters/Ritzau Scanpix

HP, den amerikanske producent af computere og printere, stiger med 6,2 pct. i tirsdagens eftermarked, da koncernens tal for fjerde kvartal toppede forventningerne til salget. Samtidig har hardware-koncernen også lagt en mere optimistisk indtjeningsprognose for første kvartal frem end ventet.

I fjerde kvartal endte omsætningen hos HP stort set uændret på årsbasis i 15,30 mia. dollar, mens dog kun 14,69 mia. dollar var ventet blandt analytikerne, skriver Bloomberg News. Det var især indtægterne inden for printere, som overraskede positivt med 4,8 mia. dollar mod spåede 4,2 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie landede desuden bedre end ventet i 62 cent mod konsensus på 52 cent og mod 58 cent i samme periode for et år siden. Den frie pengestrøm var i kvartalet i 1,8 mia. dollar samtidig dobbelt så stærk som spået.

For det igangværende første kvartal regner HP med en justeret indtjening per aktie på 64-70 cent mod et estimat på 54 cent.

"Vi havde rekordstore leveringer i kvartalet, hvilket afspejlede den vigtige rolle, HP’s teknologi spiller i vores kunders liv. Vore resultater giver os masser af tro på at drive vore langsigtede vækst og aktionærværdi i 2021 og fremefter," udtaler topchef Enrique Lores i regnskabet.

HP finder ny kanalchef i egne rækker

HP-direktør: De næste seks måneder er leveringssikkerhed nok en af vores største hovedpiner

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger