ITWatch

Cbrain opjusterer forventninger til omsætning og overskudsgrad

Den danske softwarevirksomhed Cbrain opjusterer for tredje gang i år sine forventninger til omsætningen.

Adm. direktør i Cbrain, Per Tejs Knudsen. Foto: Cbrain/PR

It-virksomheden Cbrain opjusterer sine forventninger til 2020 og ser nu en omsætningsvækst på 18-20 pct. mod tidligere 16-18 pct.

Samtidig løfter selskabet sin forventning til overskudsgraden (EBT), der nu lyder på 10-12 pct. mod tidligere 8-11 pct.

Det meddeler selskabet tirsdag formiddag.

Med udgangspunkt i midtpunktet af omsætningsintervallet svarer det til en omsætning på 114,7 mio. kr. mod tidligere ventet 112,8 mio. kr.

For indtjeningen før skat giver det et løft på knap 2 mio. kr., hvis man også regner med midtpunktet i intervallerne for både omsætning og indtjening, idet den nye prognose lyder på 12,6 mio. kr. sammenlignet med 10,7 mio. kr. for den tidligere prognose.

Cbrain udbyder softwareproduktet F2, og det er et øget abonnementssalg af dette, der nu afføder en opjustering.

"Når Cbrain justerer sine forventninger på nuværende tidspunkt, skyldes det derfor en hurtigere leverance og ibrugtagning samt en hurtigere udbredelse af F2, end hidtil forudset."

"Cbrain ser blandt andet dette som et udtryk for at den offentlige sektor, som er Cbrains primære kundegruppe, har stadig stigende fokus på digitalisering og hurtig implementering af nye løsninger," lyder det videre fra selskabet.

Det er tredje gang i år, Cbrain opjusterer sine forventninger.

International vækst er med til at løfte toplinjen hos Cbrain

Cbrain venter kontrakt fra finansministeriet i Emiraterne

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger