ITWatch

Amerikansk chipproducent overhaler storebroren Intel

Chipproducenten Advanced Micro Devices kom bedre end ventet gennem andet kvartal og overhaler dermed konkurrenten Intel.

Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices (AMD) kunne tirsdag aften overhale det skuffende kvartalsregnskab fra konkurrenten Intel. For i modsætning til den større konkurrent overraskede AMD med en opjustering af salgsprognosen. Aktien steg efterfølgende 10,3 pct. i eftermarkedet.

"På trods af en vis makroøkonomisk usikkerhed hæver vi vores helårs-omsætningsudsigter, når vi går ind i vores næste vækstfase drevet af accelerationen af vores forretning på flere markeder," lød det fra topchef Lisa Su ifølge Bloomberg News.

AMD's prognose for omsætningen i tredje kvartal lyder på 2,55 mia. dollar plus minus 100 mio. og med en bruttomarginal på 44 pct.

Chipproducenten kom bedre end ventet gennem andet kvartal med et justeret overskud per aktie på 18 cent mod 8 cent for et år siden, mens omsætningen steg med 26 pct. til 1,93 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 16 cent og en omsætning på 1,86 mia. dollar.

Forleden skuffede konkurrenten Intel, der måtte krybe til korset og melde om forsinkelse af den ny 7-nanometer chip.

Det huede på ingen måde investorerne, som efterfølgende sendte Intel-aktien ned med godt 10 pct.

Intel overrasker med omsætning – men chipudmelding skuffer stort

Texas Instruments leverer over forventning i svært andet kvartal

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger