ITWatch

IBM overgår forventninger trods faldende omsætning og indtjening

It-giganten fik et mindre fald i både omsætning og indtjening end forventet i andet kvartal. Fremgang i selskabets cloudforretning var blandt andet med til at udligne omsætningfaldet.

Foto: PR

En stærk udvikling i cloud-forretningen var med til at sikre den amerikanske it-gigant IBM et mindre fald i både omsætningen og indtjeningen end forventet i årets andet kvartal.

Det relativt gode resultat sendte IBM-aktien op med 4,6 pct. i det amerikanske eftermarked.

IBM's omsætning faldt med 5,4 pct. til 18,12 mia. dollar i kvartalet. Analytikerne havde dog forudset en større tilbagegang, da de havde regnet med en omsætning på 17,62 mia. dollar i kvartalet, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Driftsresultatet faldt samtidig til 2,18 dollar per aktie fra 3,17 dollar per aktie i samme periode af 2019. Analytikerne havde til sammenligning regnet med et fald i driftsindtjeningen til 2,12 dollar per aktie.

IBM kunne glæde sig over en fremgang i omsætningen fra selskabets cloudforretning på tværs af divisionerne på 30 pct. til 6,3 mia. dollar i kvartalet, og det var med til at udligne en del af det omsætningsfald, som selskabet omvendt oplevede i serviceforretningen.

"Vores kunder ser værdien i IBM's hybride cloud-platform, der er baseret på åbne teknologier, på et tidspunkt med uforudsete forretningsforstyrrelser," siger Arvind Krishna, der i april i år blev forfremmet til administrerende direktør for IBM, i regnskabet.

Teknologikoncernen har investeret kraftigt i at udvikle sin forretning inden for netop cloud-software de seneste år. I andet kvartal stod netop den cloud-relaterede del af forretningen for mere end en tredjedel af den samlede omsætning.

Det inkluderer desuden omsætningen fra softwareselskabet Red Hat, som IBM købte sidste år, skriver Dow Jones Newswires.

Coronapandemien har omvendt tynget IBM's serviceforretning i kvartalet, da krisen har fået mange af selskabets kunder til at skære i eller udskyde de planlagte investeringer i eksempelvis nye softwareopgraderinger, skriver Bloomberg News.

Selskabets serviceforretning rettet mod professionelle kunder, Global Business Services, der blandt andet består af konsulentarbejde og applikationsstyring, oplevede et omsætningsfald på 7 pct. i kvartalet til 3,9 mia. dollar.

Alligevel overgik det analytikernes forventning om en omsætning på 3,74 mia. dollar i divisionen, skriver Bloomberg News.

"Jeg trænger til at fordøje oplevelserne og de nye erfaringer, som jeg har høstet"

IBM forlænger outsourcingaftale om kritiske it-systemer med mangeårig kunde

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger