ITWatch

Tysk softwareselskab til tops i indeks efter bedre end ventet Q2

SAP's salg af softwarelicenser i andet kvartal overrasker analytikere positivt.

Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Tysklands største børsnoterede selskab målt på markedsværdi, softwarevirksomheden SAP, ryger knap 8 pct. op på børsen i Frankfurt torsdag.

Det sker, efter at markedet er positivt overrasket over de foreløbige tal for selskabets andet kvartal, som SAP præsenterede onsdag, efter at aktiehandlen var lukket.

Softwarevirksomhedens indtjening lå hele 9,6 pct. over, hvad analytikerne havde ventet, hvilket ifølge Jyske Bank er et bevis for, at SAP i starten af coronanedlukningen viste rettidig omhu med hensyn til omkostningsbesparelser.

"I starten af Covid-19 var SAP hurtige til at omlægge til virtuel salgsarbejde og fjernimplementering. Yderligere blev der foretaget en række omkostningsbesparelser som for eksempel intelligent ansættelse, lavere rejseomkostninger, virtuelle events med flere," skriver Jyske Bank i sit nyhedsbrev.

Indtjeningen endte på 1,96 mia. euro, hvilket var 1,7 pct. højere end i samme kvartal året forinden.

Salg af softwarelicenser

Mest overraskende for analytikerne var omsætningen i salget af softwarelicenser, som faldt 18 pct. til 770 mio. euro i forhold til andet kvartal 2019, men som var 35,4 pct. over analytikernes forventninger.

Den samlede omsætning endte på 6,66 mia. euro, hvilket var 3,1 pct. højere end ventet og 1,2 pct. højere end i samme periode 2019.

Det gode kvartalsregnskab får ikke SAP til at hæve forventningerne til 2020, som fortsat ligger på en omsætning mellem 27,8-28,5 mia. euro og en indtjening mellem 8,1-8,7 mia. euro.

Den positive modtagelse af de foreløbige tal betyder, at SAP topper det europæiske Stoxx 600-indeks torsdag, da aktien stiger 7,4 pct. til 138,34 euro.

Det samlede regnskab for andet kvartal offentliggør SAP den 27. juli.

SAP bliver medlem af Dansk Erhverv

Columbus indgår partnerskab med SAP

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger