ITWatch

Kinesiske Baidu melder om faldende omsætning

Kinas største søgemaskine forventer fald i omsætningen i årets første kvartal. Coronavirus og øget konkurrence rammer selskabet.

Foto: JASON LEE/REUTERS / X01757

Udbruddet af coronavirus er sammen med øget konkurrence en giftig cocktail for den kinesiske søgemaskine Baidu, der melder om faldende omsætning i første kvartal, skriver Financial Times.

Selskabet, der står bag den dominerende søgemaskine i Kina, forventer, at omsætningen falder med 5-13 pct. i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er især indtægter fra online reklamer, som er faldet som følge af coronavirussen. Mange små og mellemstore kinesiske virksomheder har holdt igen med deres investeringer i markedsføring på grund af udbruddet i Kina.

"De fleste butikker, restauranter og indkøbscentre overalt i Kina blev lukket ned, og mange forbliver lukket, mens vi taler, og som en konsekvens har udviklingen for online markedsføring efter det kinesiske nytår været langsom i år," siger Baidus finansdirektør Herman Yu til Financial Times.

Kinesisk internetkæmpe fremlægger stærke foreløbige salgstal

Kinesisk søgemaskine faldt efter regnskab

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger