ITWatch

Amerikanske techaktier har udsigt til bedste år i et årti

Alt tyder på, at 2019 bliver det stærkeste år for USAs teknologiselskaber i løbet af det seneste årti - i hvert fald målt på udviklingen i aktiekursen.

Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix

To handelsdage fra nytår har de amerikanske teknologiakter samlet set kurs mod det bedste aktieår i et årti og det fjerdebedste nogensinde.

Det noterede nyhedsbureauet Dow Jones fredag.

De store Silicon Valley-selskaber har muligvis være plaget af dårlige overskrifter om monopolmagt, manglende databeskyttelse og krydsforhør af topfolk i Kongressen i USA.

Men det ændrer ikke ved, at teknologiaktierne i det brede S&P 500-indekset frem til nu er steget 48 pct. i år og dermed uden problemer lægger distance til de andre sektorer i indekset. Senest sektoren præsterede så komfortable en stigning var i 2009, da selskaberne underet steg 60 pct. Og før da skal man ifølge Dow Jones tilbage til it-boblens dage i slutningen af sidste årtusinde, hvor eurforien trak teknologiaktier 78 pct. op.

Handelspolitisk gav 2019 heller anledning til stor optimisme med handelsgnidningerne mellem USA og Kina som en umiddelbar klods om benet på teknologiselskaberne. Til gengæld fik de så meget desto mere revanche, da udsigten til en - i det mindste delvis - løsning blev den overvejende indstilling mod årets slutning.

Det trak især halvlederproducenter som Advances Micro Divices, Lam Research og KLA op med henholdsvis 150 pct., 116 pct. og 99 pct. set over hele året.

Mere navnkundige teknologiaktier som Apple og Micrsoft er begge steget i omegnen af 75 pct. med rekordhøje noteringer i indeværende uge, noterer Dow Jones og konkluderer, at politikere og myndigheder kan have mange bekymringer i forhold til teknologiselskaberne.

Men investorerne klager ikke.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger