ITWatch

Rovsing leverer den ventede fremgang – men har fortsat underskud

Producenten af rumfartsløsninger øger omsætningen og forbedrer driftsindtjeningen, men har forsat en negativ bundlinje, viser nyt årsregnskab.

Foto: Sebastian G. Brandenhoff

En højere omsætning og en forbedret driftsindtjening er positive elementer i årsregnskabet for 2018/19 fra Rovsing, som trods fremgangen dog fortsat har en negativ bundlinje.

Omsætningen blev løftet til 28,2 mio. kr. i regnskabsåret fra 25,1 mio. kr. året før, mens driftsresultatet (EBITDA) viste en fremgang fra minus 4,5 mio. kr. i 2017/18 til et lille plus på 0,3 mio. kr.

Det oplyser Rovsing, som laver udstyr til rumfartsindustrien, fredag formiddag.

Fremgangen var dog ikke stor nok til at sikre overskud på bundlinjen, som viser et underskud på 4 mio. kr. mod et minus på 9,9 mio. kr. året før.

"Ledelsen anser udviklingen i omsætning og EBITDA samt indtjening og tab for året for et tilfredsstillende skridt i den rigtige retning for den igangværende turnaround-proces," skriver Rovsing i regnskabet.

Resultaterne er i tråd med de seneste forventningsmeldinger fra selskabet. I regnskabet for tredje kvartal nedpræciserede Rovsing forventningerne til omsætningen i 2018/19 til 28-29 mio. kr. fra det tidligere udmeldte forventningsinterval på 28-32 mio. kr.

Derimod blev forventningerne til EBITDA oppræciseret til et resultat på mellem 0 og 1 mio. kr. fra en tidligere forventning om et resultat mellem minus 1 og plus 1 mio. kr.

Selskabet venter i regnskabsåret 2019/20 en omsætning i niveauet 28-30 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1-2 mio. kr.

Rovsing præciserer forventninger

Spareprogram sikrer Rovsing mindre underskud

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger