ITWatch

Oracles omsætning skuffer – topchef tager sygdomsorlov

Amerikanske Oracle præsenterede onsdag et skuffende regnskab for årets første kvartal. Det sender selskabets aktiekurs ned på den amerikanske børs.

Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske softwarevirksomhed Oracle faldt onsdag aften i det amerikanske eftermarked, da selskabet med sit regnskab for første kvartal skuffede med en lavere omsætning end ventet.

Aktien var på et tidspunkt i eftermarkedet nede med over 4 pct., men den rettede sig siden til et beskedent fald på 0,5 pct.

Samtidig tager koncernens topchef, Mark Hurd, sygdomsorlov. den 62-årige Hurds fravær uddybes ikke yderligere, ligesom det ikke oplyses, hvor længe han vil være fraværende.

Hurd er dog ikke den eneste topchef i Oracle, der lidt utraditionelt har tre - nemlig også grundlæggeren Larry Ellison og Safra Catz.

Oracle, som efter Microsoft er verdens næststørste softwareudvikler, kom gennem sit første kvartal med et justeret overskud per aktie på 81 cent, mod 71 cent et år før, mens omsætningen steg marginale 0,2 pct. til 9,22 mia. dollar.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på netop 81 cent og en omsætning på 9,29 mia. dollar.

Udviklingen i omsætningen dækker over fremgang i cloud-salget fra 6,77 mia. dollar til 6,81 mia. dollar, mens serviceindtægterne omvendt faldt med 3 pct. til 786 mio. dollar. Også salget af hardware gik tilbage – med nær 10 pct. – til 815 mio. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,76 mia. dollar mod ventede 2,79 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 4,12 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 4,11 mia. dollar.

Oracle flytter til nyt domicil

"Alt, hvad chefen sagde, var lov. Og man gik først hjem, når chefen var gået"

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger