ITWatch

Analytiker forventer yderligere fald for NNIT-aktien

Lavere omkostninger som følge af besparelser hos NNIT vil på den korte bane blive modgået af tabte kontrakter, vurderer analytiker. Han savner retning for aktien, der er faldet markant de seneste måneder.

Investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen. Foto: Nordnet/PR

Med et skuffende halvårsregnskab kan NNIT-aktionærer se frem til yderligere fald.

Det skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en analyse af NNIT-aktioen.

"Selv om investorerne er blevet næsten 50 pct. fattigere siden nedjusteringen i maj, kan det næppe undgås, at aktien falder yderligere i dag. På den positive front tæller, at selskaber fortsat udbetaler 2 kr. per aktie i "halvårsudbytte"," skriver Per Hansen.

Han peger samtidig på, at investorerne har savnet en hurtigere indgriben fra selskabet, efter nedjusteringen i forsommeren.

NNIT har varslet en spareplan, der samlet set vil skære 350 mio. kr. i omkostninger frem mod 2021.

De positive effekter af den lavere omkostningsbase vil dog på kort sigt blive modsvaret af den tabte kontrakt med Pandora samt et yderligere fald i forretningerne med Novo Nordisk, vurderer analytikeren.

"Med andre ord vil aktien kunne savne "retning" de kommende måneder, og en reel investeringscase og "ny retning" for NNIT vil næppe være meget synlig før et stykke ind i 2020. Det er længe at vente for investorer, som de seneste måneder har fået en hård medfart," skriver Per Hansen.

NNIT: Under pres fra storkunder – ser tab af flere aftaler

NNIT-direktør: Vi står i en kriselignende situation

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger