ITWatch

Fortnites moderselskab løfter bundlinjen i første kvartal

Kinesiske Tencent lægger stærkt fra land i årets første kvartal, hvor nettooverskuddet vokser markant mere end forventet.

/ritzau/AP/Mark Schiefelbein
Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein

Tencent, som blandt andet ejer en del af selskabet bag det populære computerspil Fortnite, overraskede analytikerne på bundlinjen i regnskabet for første kvartal, der blev løftet gennem fortjeneste fra en række investeringer.

Nettooverskuddet voksede med 17 pct. til 27,21 mia. yuan. (26,4 mia. kr.), hvor analytikerne havde ventet et nettooverskud på 19,4 mia. yuan (18,8 mia. kr.).

Det skriver Bloomberg News.

Den kinesiske internetmastodont voksede også på omsætningen med 16 pct. til 85,5 mia. yuan (82,8 mia. kr.) mod 73,5 mia. yuan (71,2 mia. kr.) i samme kvartal sidste år.

Tencent skal komme sig efter et 2018, hvor de kinesiske myndigheder lukkede ned for for nye spilgodkendelser.

Det er der blevet åbnet op for igen, og spilmastodonten vil med sit nye spil "Game for Peace", som er en hyldest til det kinesiske flyvevåben, igen åbne op for den populære "Battle Royale"-genre. Samme genre, som det populære Fortnite befinder sig i.

Aktien lukkede på markedet i Hongkong 0,9 pct. højere onsdag. Tencent er også noteret på børsen i USA.

Investorer: Gamingindustrien gemmer på stort potentiale – og farer

Fortnites skaber er nu 99 milliarder kroner værd

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger