ITWatch

Softwareforretning løfter overskud hos verdens største kapitalforvalter

Blackrock overgår forventningerne i kapitalforvalterens seneste kvartalsregnskab. Det er især teknologiservices, som står bag væksten.

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock kom ud af første kvartal med et større overskud end ventet.

Den justerede indtjening per aktie landede for perioden på 6,61 dollar mod 6,70 dollar i samme periode sidste år, hvilket var over forventningerne ifølge Bloomberg News på 6,13 dollar.

Nettoresultatet viste en lille tilbagegang til 1053 mio. dollar fra 1092 mio. dollar i samme periode sidste år, mens kapitalforvalteren kan glæde sig over, at det i første kvartal har haft et nettoindløb af midler for 65 mia. dollar til kapitalforvaltning.

Blackrock fortæller desuden, at det i perioden har øget omsætningen inden for teknologiservices med 11 pct. på årsbasis, hvilket er drevet af "fortsat momentum i Aladdin", som er en konkurrent til den softwareløsning, som det danske selskab Simcorp leverer.

"Vi fortsætter med strategisk at investere i vores verdensklasse Aladdin-teknologiforretning, som voksede med 11 pct. på årsbasis og indgik en eksklusiv aftale om køb af Efront."

"Kombinationen af Efront med Aladdin vil sætte en ny standard inden for investerings- og risk management-teknologi og stærkt udvide Aladdins alternative kompetencer og levere en komplet portefølje af teknologiløsninger til klienter," siger Blackrocks administrerende direktør og formand, Laurence D. Fink, i regnskabet.

Kapitalfond er ny storaktionær i Simcorp

Simcorp skal levere løsning til britisk kapitalforvalter

Blackrock klar til at købe fransk it-selskab i milliardhandel

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger