ITWatch

Cbrain henter sin hidtil største aftale i Tyskland

Softwarehuset Cbrain får stor tysk aftale. "Den underbygger, at det er lykkedes Cbrain at komme ind på det tyske marked," lyder det fra selskabet.

PR/Cbrain
Foto: PR/Cbrain

Softwareselskabet Cbrain har sat de sidste underskrifter på selskabets hidtil største kontrakt i Tyskland.

Det fremgår af en meddelelse onsdag morgen.

Det er det femte offentlige udbud i Europas største økonomi, som det danske selskab vinder, men kontrakten er denne gang større end de fire foregående gange.

Aftalen er på fire år og omfatter udbygning af eksisterende aktiviteter hos en stor myndighed i den tyske centraladministration i Berlin.

"Ordren er vigtig for Cbrain, fordi den underbygger, at det er lykkedes Cbrain at komme ind på det tyske marked, og at F2 bliver vel modtaget hos medarbejdere i den tyske forvaltning," skriver selskabet i meddelelsen.

Der sættes dog ikke nogen værdi på aftalen.

Efter offentliggørelsen af aftalen stiger aktien 6,7 pct. 30,30 kr.

/ritzau/FINANS

Cbrain-direktør: Komfortabel med årsprognose trods halvårsunderskud

Cbrain holder fast i vækstforventninger trods tilbagegang

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger