ITWatch

IBM falder efter giganthandel i grønne indeks

Det koster IBM efter selskabets enorme handel i dag, hvor man har overtaget cloud-selskabet Red Hat.

Foto: Nasdaq

De amerikanske aktiemarkeder åbner med stigninger mandag efter fredagens nedtur, hvor Nasdaq lå i korrektionsterritorium og indekset havde mistet mere end 10 pct. siden toppen. Det samme var tilfældet for S&P 500-indekset, da det på et tidspunkt var i minus med hele 2,9 pct.

Det er dog ikke tilfældet mandag, hvor S&P 500 stiger 1,3 pct., Dow Jones stiger 0,9 pct. mens Nasdag ligger 1,5 pct. højere

Den gode stemning fra Europa ser dermed ud til at bevæge sig med over Atlanterhavet.

Italien kunne ånde lettet op efter kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's i første omgang nøjedes med at sænke udsigterne for vurderingen til "negative" fra "stabile", men fasthold selve vurderingen "BBB", som er to niveauer over junk-status. Det0 blæser optimisme ind på markederne.

På selskabsfronten vil teknologigiganten IBM udfordre Amazon på cloud-software, og det har selskabet gjort ved at købe selskabet Red Hat Inc. for 33 mia. dollar., hvilket er den næststørste teknologihandel nogensinde.

Det er samtidig et forsøg på at øge omsætningsvæksten, da selskabet har været langsommere end sine konkurrenter til at tilbyde cloud-baserede løsninger, skriver Bloomberg.

Investorerne ser dog ikke ud til at byde Red Hat Inc. velkommen. IBM-aktien åbner med et fald på 4,8 pct. Omvendt kan investorerne, som har aktier i Red Hat klappe i hænderne, da aktien brager afsted med en stigning på 48,7 pct.

På den anden side af Stillehavet viste tal mandag morgen fra Kina, at den industrielle overskudsvækst blev sænket for femte måned i streg. Det er ikke positivt for mange amerikanske selskaber, da Kina er en vigtig for indtjeningen. Bekymringer for en afkøling af økonomien er fortsat fremherskende, skriver Reuters.

Inden markedsåbning kom der nøgletal fra den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, som viste en stigningstakt på 2,0 pct. på årsbasis i september. Måneden før var tallet på 2,2 pct. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News estimeret en fremgang på 2,0 pct. på årsbasis og 0,1 pct. på månedsbasis.

Tallet ser dog ikke ud til at have påvirket de amerikanske aktieindeks synderligt.

Samtidig var der tal for privatforbruget, som i september lå 0,4 pct. højere end måneden før og dermed udviklede sig som ventet. Det viser tal fra den amerikanske regerings analyseinstitut, Bureau of Economic Analysis.

Ifølge Bloomberg News havde økonomerne regnet med en stigning i det personlige forbrug på netop 0,4 pct. Tallet for måneden før blev revideret til en stigning på 0,5 pct. fra tidligere meddelt 0,3 pct.

I fredagens handel stod Amazon og Alphabet for fald efter mindre gode regnskaber. Amazon drattede med 7,8 pct., mens Alphabet, som er moderselskabet bag Google, faldt 2,6 pct. Amazon havde en bedre bundlinje end ventet men en svag toplinje og forventninger. Og hos Alphabet nåede toplinjen ikke det mål, analytikerne på Wall Street på forhånd havde sat op.

Amazon stiger 0,6 pct., mens Alpahabet stiger 1,3 pct.

AMD slagtes i eftermarkedet på skuffende prognose 

Microsoft belønnet for stærkt første kvartal 

Mere fra ITWatch

Devoteam-boss udvider sin direktørpost

Devoteams Søren Nielsen overtager posten som øverste chef for selskabets management-forretning efter den nuværende partner stopper. Dermed får han et endnu større ansvarsområde under sig.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs