ITWatch

Fingerprint Cards' omsætning falder massivt i presset marked

Det svenske selskab, der udvikler teknologi til genkendelse af fingeraftryk, mister 49 pct. af omsætningen i årets tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Foto: PR/Fingerprint Cards

Svenske Fingerprint Cards, der udvikler teknologi til eksempelvis genkendelse af fingeraftryk, har leveret en voldsom tilbagegang i omsætningen i sit regnskab for tredje kvartal. Omsætningen landede på 431 mio. svenske kr, hvilket er 49 pct. lavere i forhold til samme periode sidste år.

 Omsætningen var også lavere end analytikerne havde ventet. Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg var der konsensus om en omsætning på 438,3 mio. svenske kr.

Også resultatet efter skat har taget et ordentligt dyk, men kravler dog ikke i minus. Resultatet landede på 2,9 mio. svenske kr., hvor det året før endte på 50,1 mio. svenske kr.

Selskabet noterer sig, at det er et presset marked, hvor prisen på fingeraftrykssensorer til eksempelvis iPhones fortsat vil dale med 30 pct. i 2018.

Der er dog lidt positivt at spore i regnskabet, da selskabet kunne præsentere en omsætningsvækst på 11 pct. i forhold til kvartalet før, og investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen peger på, at det er vigtigt for investorerne, at økonomien er blevet stabiliseret.

"På kort sigt er der ikke udsigt til at omsætningen igen kommer op i vækstgear, men for investorerne er det nok vigtigere, at økonomien er blevet stabiliseret, og selskabet ved egen kraft kan fortsætte uden at blive tvunget til at bede om nye penge fra investorerne," skriver Per Hansen i en kommentar.

Han tror også på en kurslettelse i markedet, og torsdag lukkede aktien 10,4 pct. højere på den svenske børs.

/ritzau/FINANS

Fingerprint Cards springer til vejrs efter direktørinterview

Fingerprint Cards skuffer på driften mens salget leverer positivt

Fingerprint Cards stiger en del efter chefers aktieopkøb 

Mere fra ITWatch

Dansk konsulenthus solgt til finner

Danske Intellishore er blevet opkøbt af finske Solita. Konsulenthuset fortsætter som et selvstændigt selskab, men kan fremover trække på 1200 nye kollegaer til at sætte yderligere fart på væksten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs