Netcompany lander rekordomsætning i historisk regnskab
Med en omsætning på 1,4 mia. kr. og en driftsindtjening på 369 mio.kr. kan Netcompanys adm. direktør André Rogaczewski se tilbage på et 2017, hvor it-leverandøren havde fuld fart på udviklingen.
Det skriver Børsen.
Omsætningen, der for første gang rundede 1 mia. kr., voksede med 57 pct., mens væksten i driftsindtjeningen lød på 73 pct.
Netcompany købte i det forgangne år det engelske konsulenthus Hunter Macdonald, men bag udviklingen i omsætningen ligger en også organisk vækst på 37 pct. Samtidig kan selskabet bryste sig af en indtjeningsmargin på 26 pct.
"Det er jo et billede på, at vi rydder meget lidt op. Vi kommer i mål med projekterne til rette budget og i en meget høj kvalitet, som kunderne er glade for," siger André Rogaczewski, der afviser at forholde sig til rygter om en kommende børsnotering, til Børsen. Avisen skriver, at den ifølge dens oplysninger er planlagt til at finde sted i juni.
Mindre konsulenthuse sætter sig i stigende grad på de statslige it-ordrer
Relaterede artikler:
Medie: Netcompany sigter mod børsen i juni
For abonnenter