ITWatch

Årets gang i it-branchen - her er de største historier fra 2017

Flotte væksttal, massevis af opkøb og en spektakulær retssag. ITWatch kigger tilbage på året, der gik, hvor GDPR, cyberangreb og ikke mindst Sundhedsplatformen har gjort sig bemærket - og så har året budt på en cliffhanger, som vi får udfaldet på i 2018.

2017 har været et begivenhedsrigt år i it- og telebranchen. Den teknologiske udvikling betyder, at it-virksomheder og teleselskaber i dag udgør fundamentet, som fremtidens samfund bygger på.

Derfor har branchen også i den grad præget debatten – lige fra cyberangreb, databeskyttelse og ikke mindst en hel del polemik omkring it-systemet Sundhedsplatformen.

ITWatch tager et kig i bakspejlet og samler et udpluk af historierne, som satte dagsordenen i det forgangne år.

GDPR på dagsordenen

Et tema, der optager stort set samtlige virksomheder på kryds og tværs af sektoren, er den kommende EU-dataforordning, GDPR.

For mange vil det være et kapløb med tiden at blive klar til at leve op til kravene om databeskyttelse – og samtidig repræsenterer GDPR-forordningen en massiv forretningsmulighed – både for it-konsulenter, cloud-leverandører, softwarehuse og it-sikkerhedsselskaber. ITWatch har også stillet skarpt på området, og rækken af artikler kan findes her.

Ole Kjeldsen, sikkerhedschef, Microsoft Danmark

Her fortæller Microsofts sikkerhedschef Ole Kjeldsen eksempelvis, at han har brugt to år på at forberede virksomheden, undervise de ansatte og rådgive selskabets kunder om den kommende EU-dataforordning. Hos SAP advarer dansk landechef Anders Feddersen om, at det nærmer sig sidste udkald, hvis kunderne skal have hjælp fra de meget fyldte kalendere hos SAP's specialister.

Også rigmanden bag Sitecore, Stig Hølledig, er med på bølgen. Han investerer i dag i it-selskabet Contractbook, der skal digitalisere juridiske arbejdsprocesser, og det er blandt andet attraktivt grundet den kommende GDPR-forordning.

"Persondata-forordningen er på dagsordenen alle steder, så det er naturligvis et område, jeg også har fokus på," sagde Stig Hølledig til ITWatch.

Et uomtvisteligt stort punkt i den nye persondataforordning bliver også bøderne - her er udgangspunktet, at rammen skal gå til 150 mio. kr. eller 4 pct. af en virksomheds globale omsætning. Hos Atea frygter man, at bødestørrelsen kan motivere hackere. Oplægget har dog i udgangspunktet ikke fastsat sanktioner for det offentlige, men det behandler Folketinget i øjeblikket, og det vil kunne ruske op i myndighederne, mener Datatilsynet.

I det offentlige har også Accenture set et forretningsområde, hvor man som indgang har indgået partnerskab med et af landets førende advokathuse. Og i Danmarks tredjemindste kommune, Samsø, er en it-udvikler usikker på, hvorvidt man når at blive klar til skæbnedagen 25. maj.

"Jeg er ikke sikker på, at vi bliver klar med det hele. Det er også fordi, jeg ikke er sikker på, jeg har det fulde overblik over, hvad der skal være gjort," sagde øens it-udvikler Peter Fibæk.

ITWatch fortsætter med at sætte fokus på forordningen i det nye år.

Mærsk-cyberangreb øger fokus på cyberkriminalitet

Sikkerhed har stået på alles læber i løbet af året. Hackerangreb og ransomware er nærmest blevet hjemmevante ord for danskerne, og det skyldes ikke mindst, at et af Danmarks erhvervskoryfæer i form af shippingvirksomheden Mærsk blev ramt.

I sommeren blev selskabet lagt ned i flere dage af et fjendtligtsindet hackerangreb, der vurderes at koste op mod to mia. kr. i den globale virksomhed.

Men det giver også it-virksomheder gode forretningsmuligheder, for et så stort angreb viser behovet for at beskytte sig. En af de, som sælger sikkerhedsløsninger, er Peter Kruse, medstifter af CSIS, der udskød søvnen i 40 timer, da Mærsk blev ramt.

"Klokken tre om natten får jeg fat i en log, der viser, at Medoc-systemet i Ukraine er hovedårsag til, at angrebet bliver sat i gang. Jeg kan se, at Medoc er en statslig aktør. Så går det stærkt på mailinglisterne, og jeg tænker, at det her faktisk ligner et forsøg på at ødelægge og destabilisere Ukraines infrastruktur," fortalte sikkerhedsdirektøren til ITWatch i hans gennemgang af de pressede døgn.

EU-roaming og Plenti-opkøb

EU-lovgivning satte også et solidt præg på årets begivenheder for teleselskabernes vedkommende. Det skete, da EU’s nye roamingregler trådte i kraft 15. juni. Som en konsekvens må teleselskaberne ikke længere opkræve særskilte gebyrer, når kunder benytter deres mobiler til at roame i et andet EU-land end deres eget.

Det førte over en bred kam til prisstigninger for kunderne, der dog for langt størstedelens vedkommende valgte af fastholde abonnement såvel som teleskab.

Som en bemærkelsesværdig undtagelse fik MVNO-selskabet Plenti i slutningen af august dispensation fra roamingreglerne, da Energistyrelsen vurderede, at man kunne "konstatere, at Plenti har en negativ fortjeneste på mobiltjenester og en negativ detailroamingfortjeneste."

Dispensationen valgte Energistyrelsen sidenhen at trække tilbage igen. Det skete efter Plenti var omdrejningspunkt i en anden af årets store historier i telebranchen. I begyndelsen af september slog mastodonten TDC nemlig til og købte den lille konkurrent.

Opkøbet kostede telekoncernen 74 mio. kr. for samtlige aktier, mens man også overtog gældsforpligtigelserne i Plenti. Med overtagelse tilføjede TDC samtidig 90.000 Plenti-brugere til sin kundebase.

Plenti-direktør Peter Mægbæk har sagt farvel til selskabet, efter TDC's opkøb.

TDC

En anden vigtig begivenhed for TDC indtraf i oktober, hvor telekoncernen løb med sejren i et stort SKI-udbud.

De næste op til fire år skal TDC levere teletjenester til staten og 80 kommuner. Samlet set løber teleydelserne op i mindst 1,2 mia. kr. Det fik telekoncernen til at varsle et bedre resultat i 2018.

"For 2018 vil TDC Group forventeligt få en positiv effekt på EBITDA (indtjeningen) sammenlignet med 2017. Effekten vil dog afhænge af, hvor hurtigt kunderne skifter til den nye aftale, og den fulde effekt af den nye aftale forventes først i 2019," fastslog TDC.

TDC's sejr i udbuddet blev dog mødt med kritik fra konkurrenten Telenor, som har siddet med SKI-aftalen siden 2001. Fra Telenors side mente man, at TDC havde underbudt markedet.

"Når vi ser på det prisniveau, som TDC har lagt for dagen i deres tilbud på 50.48-aftalen, er det ingen hemmelighed, at vi undrer os over, hvordan dette kan være rentabelt for dem, hvis man ønsker at holde et sundt investeringsniveau," lød det efterfølgende fra Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen i en skriftlig kommentar til ITWatch.

Yousee valgte i årets løb at trække sin kundeservice tilbage fra underleverandøren Sitel og løse opgaven selv.

Hos Yousee, der leverer tv, bredbånd og telefoni til TDC’s privatkunder, var der kraftig kritik af arbejdsforholdene hos underleverandøren Sitel. Tidligere medarbejdere berettede overfor ITWatch om et nær uudholdeligt arbejdsmiljø og kreativ omgang med salgstal.

Yousee valgte sidenhen at tage afsked med underleverandøren og samle sin kundeservice under eget tag. Det betød, at 800 medarbejdere i december formelt set skiftede arbejdsplads og kom under TDC-koncernens vinger.

"Den primære grund er, at vi er et andet sted i dag end for tre år siden, hvor vi indgik aftalen med Sitel. Vi har samlet TDC og Yousee og har opdateret og samlet vores it-systemer. Samtidig ønsker vi at være tæt på vores kollegaer, som varetager kontakten til kunderne," fortalte koncerndirektør i Yousee, Jaap Postma, til ITWatch i forbindelse med beslutningen.

Globalconnect købte Nianet

Udbyderen af it-infrastruktur Globalconnect slog kløerne i Nianet. Ifølge kilder med indsigt i handlen betalte Globalconnect en pris på op imod to mia. kr. for selskabet, der leverer fibernet til erhvervskunder.

Hidtil havde selskabet været ejet af 13 energiselskaber, og formanden for Nianet, Rune Bech, fortalte, at et strategiskifte hos ejerne havde ført til salget.

"I takt med at de åbner deres netværk overfor andre, og at de i stigende grad arbejder mere selvstændigt, ser de en mindre interesse i at arbejde fælles, som Nianet var et udtryk for," sagde han til ITWatch.

Teleindustriens direktør, Jakob Willer så købet som et varsel om, at der de kommende år vil komme flere konsolideringer.

"Opkøb og konsolideringer er både nødvendigt og naturligt på et marked som det danske, hvor der er konkurrence og mange aktører. Det er en fremtid, vi kigger ind."

Tjeeps konkurs

Mens Plenti blev opkøbt af TDC var skæbnen anderledes hård for et andet MVNO-selskab på det konkurrenceprægede telemarked.

Selskabet Tjeep meddelte 23. juni på sin hjemmeside, at det var gået konkurs. Årsagen var manglende likviditet.

"Vi har kæmpet en hård kamp som følge af de store problemer vores samarbejdspartnere påførte os ved opstarten. Det har gjort det svært at finde en rigtig investorer og derved gøre det muligt for tjeep at nå det fulde potentiale. Vi sætter pris jeres loyalitet og har været rigtig glade for det gode samarbejde med jer alle sammen," skrev selskabet videre på hjemmesiden.

De omtalte problemer med samarbejdspartnere fik efterfølgende Tjeep til at varsle søgsmål mod andre teleselskaber for aftalebrud og ulovlige metoder.

I sidste ende står Tjeeps konkurs til at koste investorerne 10 mio. kr., lød fra det fra kurator Nicolai Dyhr, partner i advokatfirmaet Horten.

Netcompanys mange medarbejdere

I modsætning til det konkursramte teleselskab kan it-selskabet Netcompany se tilbage på et særdeles positivt 2017. Selskabet blev for alvor kendt i den brede offentlighed, da Netcompany i slutningen af januar rundede 1.000 medarbejdere – som det første danske selskab i mere end 20 år.

Siden er det gået stærkt. Netcompany tæller således godt 1750 medarbejdere i dag. Det skyldes ikke mindst opkøbet af det engelske selskab Hunter Macdonald, der er det største i det danske selskabs historie.

Det giver Netcompany mulighed for at kapre flere interessante kunder i den globale liga.

"Vi får adgang til meget store globale virksomheder i en grad, som overgår, hvad vi kan i Danmark. Der er mange store, internationale virksomheder med både engelske, amerikanske og asiatiske islæt, som har hovedkvarter i London. Det er spændende," fastslog adm. direktør André Rogaczewski til ITWatch i forbindelse med opkøbet.

Netcompany med adm. direktør André Rogaczewski i spidsen kan se tilbage på et år, hvor selskabet er vokset betragteligt.

Væksten har betydet, at Netcompany i begyndelsen af november meldte ud, at selskabet ændrer sin struktur, hvor fire landechefer til sine markeder i Danmark, Polen, Norge og Storbritannien. Samtidig hentede it-selskabet den tidligere Nokia-chef Pekka Ala-Pietilä ind som ny bestyrelsesformand.

NNIT og Scales

Netcompany var langt fra den eneste it-leverandør, der var på opkøb i årets løb. Det samme var NNIT, der foretog et af sine sjældne opkøb, da it-konsulenterne Scales blev en del af virksomhed.

Prisen løb på 122 mio. kr. plus en earnout på 52 mio. kr. for it-selskabet, der er specialiseret i Microsoft-løsninger til mindre virksomheder.

Opkøbet gav god mening for begge selskab, lød det fra NNIT adm. direktør Per Kogut i forbindelse med handlen.

"Scales er med 120 mand måske ikke helt store til en international vækst, men det kan vi give dem. Samtidig kan vi drifte deres løsning. Omvendt betyder købet nu, at vi får en ny løsning ind i NNIT, som vi ikke havde i samme omfang før," sagde Per Kogut til ITWatch.

NNIT gjorde sig bl.a. bemærket med opkøbet af Scales i årets løb.

Sundhedsplatformen i vanskeligheder

Som underleverandør har NNIT også spillet en rolle i en af de it-sager, der har sat sine spor på den generelle dagsorden i mediebilledet anno 2017, nemlig Sundhedsplatformen.

Flere fagpersoner, heriblandt professor Jørgen P. Bansler fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, har stillet spørgsmålstegn ved, om det omdiskuterede it-system står til at redde.

Hos NNIT mener man dog, at glasset i højere grad er halvfyldt end halvtomt, når det kommer til Sundhedsplatformen

"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når der er gået eksempelvis fem år, når vi sidder der og kigger tilbage, så vil dette fremstå som et af de bedste initiativer, der er taget indenfor sundhedsvæsenet nogensinde. Vi vil kunne se det som et internationalt referenceprojekt," udtalte Jan Kold, vicedirektør i NNIT med ansvar for blandt andet Sundhedsplatformen, til ITWatch.

Selve implementeringen af it-systemet forløb smertefrit, men der har været en vis virak i medierne efterfølgende, hvor eksempelvis flere læger har forladt arbejdspladsen i protest over it-platformen.

Sundhedsplatformens programdirektør Gitte Fangel har dog lovet, at der per 1. januar 2018 vil blive udført løbende forbedringer - omend processen er hård og vil sætte implementeringen i relief - altimens erkender regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, at der har været betydelige kommunikationsfejl. Det ligger blandt andet til grund for den modløshed, flere medarbejdere har udvist, mener hun.

KMD

Konkurrenten KMD foretog også flere opkøb – og frasalg – i årets løb. Det skete blandt andet som en konsekvens af at selskabet valgte at ryste posen og skifte ud i topledelsen i en omfattende. Ny bestyrelsesformand blev Jens Due Olsen.

Skifte skete "for at fortsætte KMD's transformation fra kommunal leverandør til nordisk softwareleverandør på tværs af både private og offentlige virksomheder," forklarede selskabet i forbindelse med ændringerne.

Efter nogle turbulente år er KMD på ret kurs, fastslog adm. direktør Eva Berneke overfor ITWatch.

KMD har de senere år været i vælten efter uenigheder med flere kunder, men i et større interview med ITWatch fastslog adm. direktør Eva Berneke, at udviklingen peger i den rigtige retning for it-selskabet.

"Det er super spændende at finde en balance med de opgaver, men er det den nemmeste opgave, man kunne have valgt i Danmark? Nej, det tror jeg ikke. Hvorfor valgte jeg den så? Det er måske i virkeligheden, fordi jeg synes, det er meget sjovt, når der er lidt modvind," forklarede Eva Berneke.

KMD skilte sig i årets løb af med en del af sin forretning, bl.a. datterselskabet KMD Neupart. It-sikkerhedsfirmaet blev efter blot to år under KMD’s vinger købt tilbage af en investorgruppe bestående af bl.a. den oprindelige stifter Lars Neupart samt dets nuværende leder Jakob Kjestrup Holm Hansen.

Baggrunden for frasalget af datterselskabet skal ifølge KMD findes i koncernen ønske om at fokusere på andre aspekter af sin forretning.

"Vi har som led i etableringen af den nye KMD Business enhed justeret på den strategiske retning af vores erhvervssatsning. Det betyder, at vi har vurderet, at det strategiske match mellem KMD og Neupart ikke længere er optimalt," lød det fra direktør i KMD Business, Helle Huss, i forbindelse med salget af datterselskabet.

Columbus købte op

Et andet dansk it-selskab, der gennemførte et bemærkelsesværdigt opkøb i 2017, var Columbus. Det svenske konsulenthus Istone blev i slutningen af november en del af Columbus, og det giver samtidig det danske selskab en helt ny vare på hylden i form af ehandelsløsninger.

"Opkøbet betyder, at vi kan tilbyde noget mere til vores kunder. De har en meget stor ehandelsafdeling på næsten 200 konsulenter, der arbejder med Nordens største virksomheder inden for ehandel og digitale løsninger. Det giver os et teknologiben mere at stå på," sagde Thomas Honoré i forlængelse af opkøbet.

Med opkøbet af Istone får adm. direktør og Columbus en bredere varepalette til kunderne.

Columbus betaler 173 mio. kr. for 51 pct. af aktier i Istone, der har 600 konsulenter i primært Sverige og Norge, og forventer at handlen vil gå igennem omkring årsskiftet.

Systematic

Aarhusianske Systematic kan også se tilbage på et år, hvor man er blevet væsentlig flere i virksomheden. I det forgangne år alene har virksomheden ansat, hvad der svarer til 1,4 medarbejder pr. arbejdsdag, i alt 348, hvilket bringer det totale antal medarbejdere op på 920.

Samtidig kunne stifter og adm. direktør i december præsentere et rekordregnskab, der viste, at omsætningen steg med 64 pct. til 1,12 mia. kr., og overskuddet nærmest eksploderede: Fra 73 mio. kr. året før til 375 mio. kr. i år.

Det skyldtes ikke mindst en aftale med det amerikanske militær, der købte licens til Systematics software Sitaware, som bruges til at holde styr på soldater, køretøjer og udstyr i kamp.

"Vi har i mange år lavet vores systemer om til færdige produkter og solgt dem i hele verden. Og nu fik vi en kontrakt til næsten halvanden milliard hos den amerikanske hær. Det er et produkt, vi allerede har udviklet – så når vi får sådan en forretning ind, er meget af det indtjening. Vi har ikke lånt penge for at lave den forretning," sagde Michael Holm i forbindelse med regnskabet.

Systematic kunne i december fremlægge sit bedste resultat til dato.

Offentlig it

2017 blev et år, hvor udbud stod højt på listen i den offentlige it-branche. Afløseren til Nemid, Mitid, blev skudt i gang til en værdi af 900 mio. kr., KMD valgte ikke at byde på afløseren til deres eksisterende valgsystem, og sundhedsudbuddet i Region Syddanmark mistede sin sidste internationale budgiver - CGI.

I de offentlige udbud har også flere mindre virksomheder haft svært ved at gøre sig gældende grundet hårde krav, som ITWatch har skrevet en række artikler om.

Et nyt teleforlig var også forventet i indeværende år, men det er det som bekendt ikke blevet til. Det skulle ellers først have landet før sommer, så kort tid efter sommerferien, men i midten af december afslørede ministeren Lars Chr. Lilleholt i et lokalmedie, at det længe ventede forlig nok igen blev skudt til det nye år.

Offentlige profiler skifter kasketter

Lars Frelle-Pedersen skiftede i juni direktørposten i Digitaliseringsstyrelsen ud med en stilling som afdelingschef i Finansministeriet.

I Digitaliseringsstyrelsens top har der i løbet af året været flere udskiftninger. Den øverste top var tidligere udgjort af Lars Frelle-Pedersen, men han skiftede i stedet til en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. Det efterlod en stilling til Rikke Hougaard Zeberg, der først blev konstitueret direktør og senere hen fast direktør i styrelsen.

Hun har blandt andet gjort sig bemærket ved at hente branchedirektøren for interesseorganisationen DI Digital, Adam Lebech, over til den offentlige institution som vicedirektør.

Det efterlader en stilling som branchedirektør i DI Digital, som forventes besat i starten af det nye år.

På den internationale scene gjorde en dansker sig i høj grad også bemærket. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager tog i årets løb livtag med de globale tech-mastodonter Google, Apple og Facebook, som hun blandt andet delte bøder ud til. Senest har Vestager også luftet konceptet "tvangsopsplitning," der skal gøre op med for store og omsiggribende selskaber.

Spilindustrien skyder frem

Også den danske spilindustri bragede fremad i løbet af året. Branchens spydspids, IO Interactive med Hitman-franchisen bag sig, blev i juni et selvstændigt spilstudie frigjort fra sine tidligere ejere, japanske Square Enix. Siden da er der for selskabet sat blus under udbredelsen med påbegyndt arbejde på både tegne- og tv-serie.

Skellet fra spil til tv-serie bliver også i stigende grad udvisket fra medieproducenten Nordisk Film, der i løbet af året investerede i fire forskellige spilproducenter og har et udtalt mål om at lægge et trecifret millionbeløb i branchen.

Der mangler dog fortsat private business angels i branchen, mener innovationsfonden Capnova.

En cliffhanger til 2018

Sidst men ikke mindst rettedes en stor del af opmærksomheden i det forgangne år mod den igangværende retssag, der involverer Atea, adskillige offentlige it-chefer og flere tidligere medarbejdere i it-selskabet.

Sagen startede for flere år siden i medierne, men de første retsmøder løb af stablen i løbet af efteråret. Her har offentligheden fået et indblik i den hemmelige konto 2840, der bestod af penge, som Region Sjælland havde til gode hos Atea.

Pengene figurerede ingen steder i Region Sjællands kontoplaner og blev ifølge anklagemyndigheden brugt til at finansiere rejser, luksusmiddage og andre gaver. I alt blev der brugt for 1.085.450 kr. på kontoen til blandt andet en omtalt rejse til Dubai i 2014 for fem deltagere.

ITWatch følger sagen i det nye år.

Forsiden lige nu

Klumme: Virksomheder skal sadle om for at følge med de stigende mængder data

Danmark er godt med, når det kommer til digitalisering. Men med IoT og større mængder data, der hvert sekund sendes til og fra devices, kommer der også større krav til hastigheden. Og vi har ikke tid til ventetid – så hvordan sikrer vi, at vi kan følge med i 2018? Det ser Tina Schou, næstformand i Datacenter Industrien, på i denne klumme.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger