ITWatch

Simcorp-chef får 8 mio. kr. i aktieløn

Som belønning for Simcorps præstation har Klaus Holse fået tildelt betingede aktier.

PR/Simcorp
Foto: PR/Simcorp

Torsdag er formentlig en særligt god dag i Klaus Holses aktiedepot.

Simcorp-direktøren har nemlig fået tildelt betingede aktier i forbindelse med et aktieprogram, der blev oprettet ved hans ansættelse.

Helt præcist har han fået 21.444 aktier som led i programmet. Ved den nuværende kurs på 365 kr. på børsen svarer det til 7,8 mio. kr. - og det er endda efter et fald på 9,6 pct. for aktien i forhold til onsdag, da torsdag morgens halvårsregnskab fra Simcorp har skuffet på børsen.

Aktieprogrammet blev oprettet ved Klaus Holses ansættelse i Simcorp i 2012. Han fik - mod en straksinvestering på 5 mio. kr. i Simcorp-aktier - tildelt betingede aktier med en markedsværdi - dengang - på 10 mio. kr., som ville blive frigivet i portioner af henholdsvis 60, 20 og 20 pct. efter tre, fire og fem år, hvis han fortsat var ansat.

De sidste 20 pct. har han dog fået en uge før tid for at kunne sælge dem oven på regnskabet og dække en skatteudgift, skriver Simcorp i regnskabet.

Simcorp-chef: Forventer ikke nyt salgsmix vil fortsætte

Klaus Holse: Danmarks størrelse tvinger virksomheder til eksport

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger