
Simon Ranyard, der er nordisk direktør for Orange Business Services, har netop fået udvidet sit ansvarsområde til også at inkludere Storbritannien og Irland.
Det sker som et resultat af hans ledelse og resultater i Norden, fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden, som blandt andet beskæftiger sig med multi-cloud-tjenester, Data og AI, intelligente mobilitetstjenester og cybersikkerhed.
Som øverste chef for Norden, Storbritannien og Irland får Simon Ranyard ansvar for den forretningsmæssige vækst og skal samtidig sikre, at Orange Business Services bliver kendt af kunderne som en pålidelig partner i forbindelse med digital transformation.
Han får desuden ansvar for at sikre integration af de virksomheder, som Orange Business Services for nylig har erhvervet i Norden, såsom Basefarm.
Simon Ranyard har over 20 års erfaring fra it-branchen og kom til Orange i 2005, hvor han har stået i spidsen for nogle af Oranges største kunder. Her har han opbygget og ledet salgsteams med fokus på at tiltrække nye kunder.
”Jeg er virkelig glad for at tilføje Storbritannien og Irland til mit eksisterende ansvarsområde i Norden. Jeg ser frem til at bygge videre på de succeser, vi har opnået, fortsætte med at udvikle teamets drivkraft og fremadrettede tænkning, samt at give kunder og partnere digitale tjenester, der skaber positive resultater for dem i hele regionen,” siger Simon Ranyard i meddelelsen.
Orange Business Services er en del af Orange Group, som har 27.000 medarbejdere. Orange er en telekommunikationsvirksomheder med en årlig omsætning på 42,2 milliarder euro i 2019 og 257 millioner kunder i verden pr. 30. september 2020.
Klumme: Fælles-innovation er genvejen til effektiv og gennemtænkt digitalisering
It-leverandør til bankerne henter ny ansvarlig for it-sikkerhed