ITWatch

"Jeg vidste ingenting om at bygge en app da jeg gik ind ad døren – det er det ærlige svar"

Tanja Franck har siden februar været direktør i Digitaliseringsstyrelsen, og her jonglerer hun blandt andet med en stribe store it-projekter, konsulentbesparelser og efterdønningerne af coronakrisen. Samtidig skal hun gerne fastholde Danmarks førsteplads i offentlig digitalisering, og der er ikke plads til at slappe af. "Hvis man ikke hele tiden arbejder hårdt og tænker visionært, så kan man hurtigt sakke bagud."

Foto: Digitaliseringsstyrelsen/PR

"Hvordan mon det gik?"

Tanja Franck har netop holdt en velkomsttale for sine nye medarbejdere i Digitaliseringsstyrelsen. Vi er tilbage i februar, hvor den nye direktør for første gang hilser på de omkring 300 ansatte i den statslige it-organisation.

Det foregår via Skype på grund af den pandemi, de fleste af os er trætte af at tale om, og Tanja Franck står med en mærkelig følelse i kroppen, da hun trykker på den røde telefon på skærmen og forlader online-mødet.

"Jeg mener, at jeg er okay god til at holde taler – og normalt kan man jo se, om folk griner, når man siger noget sjovt, om de ser eftertænksomme ud, eller hvordan de ellers reagerer i løbet af talen."

Denne gang må Tanja Franck gætte sig til responsen.

"Det er en ret mærkelig måde at møde sin organisation."

Vi spoler tiden frem til i dag. Tanja Franck kan nu møde medarbejderne fysisk på Digitaliseringsstyrelsens kontor i indre København, og det sætter den nye direktør pris på.

"Man kan mange ting på Skype, men det er klart, at det er en sværere måde at lære folk at kende på – og særligt også en sværere måde at lære chefkredsen at kende på," siger hun.

"I dag er det anden gang, at vi i chefkredsen er sammen fysisk, siden jeg startede. Man ville nok ikke skrive i nogen ledelsesbog, at den gode måde at lære folk at kende på er ved kun at se dem på Skype."

50-årige Tanja Franck tog over som direktør i Digitaliseringsstyrelsen 1. februar, efter at Rikke Zeberg skiftede til jobbet som branchedirektør i DI Digital, og nu stiller den nye direktør for første gang op til interview.

Goddag til teknologi

Den nye kvinde i direktørkontoret kalder sig selv 'en rimelig ambitiøs bureaukrat', der har en stor portion erfaring med politikudvikling og har ledet flere store organisationer. Hun har travet de fleste kilometer i sin karriere på Slotsholmen, hvor hun blandt andet har været en årrække på toplederniveau i Statsministeriet og i Beskæftigelsesministeriet.

Derudover har hun også været direktør i Udlændingestyrelsen samt adm. direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Nu har Tanja Franck kastet sig over digitalisering på fuld tid. Et område, hun stiftede bekendskab med i Københavns Kommune. Men hun erkender, at der har været meget at lære.

"Vi lavede blandt andet en større digitaliseringsstrategi for den forvaltning, jeg havde ansvaret for i Københavns Kommune, så ud fra et strategisk perspektiv har jeg i flere sammenhænge arbejdet med digitalisering," siger hun og fortsætter:

"Men jeg vidste ingenting om at bygge en app, da jeg gik ind ad døren – det er det ærlige svar."

Så det har været en stejl læringskurve?

"Ja, det har det. Men jeg tænker også, at det ville være utrygt, hvis direktøren var den, der vidste mest om, hvordan man bygger en app," siger Tanja Franck.

"Det er klart, at jeg har lært virkelig meget, siden jeg startede 1. februar, og jeg synes, det er rigtig spændende, og jeg er blevet nysgerrig på mere. Men igen, det er forhåbentlig nogle andre, som ved meget mere om, hvordan vi bygger en QR-kode eller noget andet. Det ville ikke være godt for organisationen, hvis direktøren var den, der vidste mest om det."

Den opgave, Tanja Franck har påtaget sig, er grundlæggende delt i to. Dels skal styrelsen sørge for at udvikle en række offentlige infrastruktur løsninger, og derudover bistår styrelsen regeringen og det politiske system i at udarbejde strategier for digitalisering af det offentlige Danmark.

Og der har været godt gang i forretningen, siden den nye direktør tiltrådte. Der er blevet arbejdet med eksempelvis corona-pas, MitID, Digital Post og Sundhedskort-appen, og styrelsen har også været anker for regeringens digitaliseringspartnerskab, som blev sat i søen i marts.

"Vi har store og virkelig komplekse projekter, og det er sådan set både på it-delen og på politik-delen – og det skal alt sammen leveres inden jul, så vi har travlt."

Oplever politisk opbakning

Generelt peger Tanja Franck på, at Danmark står et solidt sted, når det gælder den digitale dagsorden. Hun henviser til, at Danmark flere gange er blevet udråbt som verdensmestre i offentlig digitalisering og er langt foran en del andre lande.

"Fundamentet er på mange punkter rigtig godt, men det er det jo kun, fordi nogen har villet noget super ambitiøst med det og arbejdet systematisk med det," siger hun.

Der er derfor ikke plads til at læne sig tilbage og slappe af, lyder det.

"Hvis man ikke hele tiden arbejder hårdt og tænker visionært, så kan man hurtigt sakke bagud."

Ifølge direktøren er udgangspunktet for at bevare de gode takter dog rigtig gode netop nu, da hun oplever, at der er et stort politisk fokus på digitaliseringsområdet.

"Jeg synes, at dem, jeg møder, gerne vil det. Regeringen har blandt andet lige indgået en økonomiaftale med KL og Regionerne, hvor der er sat en stor ramme af til den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi."

Regeringen er tidligere blevet kritiseret for ikke at fokusere på digitalisering, men hvordan ser du det politiske landskab lige nu – mener du, at der er opbakning til, at I rent faktisk er en vigtig spiller fremadrettet?

"Det tænker jeg, der er," siger Tanja Franck og nævner det nye digitaliseringspartnerskab og pengene til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som eksempler på politisk vilje.

Hun peger også på, at coronapandemien har sat en tyk streg under, hvor vigtigt digitalisering er for, at Danmark har kunnet køre videre under en krise.

"Jeg opfatter, at det (digitalisering, red.) er noget, som politikerne gerne vil – og det er super fedt at have fået et job på et tidspunkt, hvor det er helt tydeligt, at man vil gerne noget med det her område."

Ligger ikke søvnløs over nedskæringer

Trods de positive takter fra politisk hånd i øjeblikket, er der dog også vinde, der blæser i den modsatte retning for digitaliseringsområdet. I den seneste finanslov blev det blandt andet besluttet, at Digitaliseringsstyrelsen frem mod 2024 skal spare op mod 80 mio. kr.

Nedskæringer er dog ikke noget, som Tanja Franck frygter, og hun understreger, at man må vente med at se, hvor finansloven for 2022 ender, før man ved, hvad styrelsen har at gøre med fremadrettet.

"Der er rimelig mange ting, der skal bruges penge på, når man laver en finanslov. Min opgave er at sørge for, at vi kommer så langt som muligt med de penge, vi får."

Men det kan jo godt ske, at jeres bevilling bliver skåret igen i næste finanslov. Hvordan vil du håndtere det?

"Når du er direktør i en statslig styrelse, så får du den bevilling, du får. Det er et vilkår," siger Tanja Franck og påpeger, at prioriteringsøvelsen herefter er en del af jobbet, og at Digitaliseringsstyrelsen i øvrigt har særskilte bevillinger til at komme i mål med styrelsens store projekter.

"Det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over," tilføjer hun.

Ramt af konsulentbesparelser

En anden økonomisk udfordring, de statslige myndigheder i øjeblikket står med, er de konsulentbesparelser, som regeringen har indført.

De kan også mærkes i Digitaliseringsstyrelsen, lyder det fra direktøren.

"Der er ting, vi havde tænkt, vi skulle lave, som vi ikke kan lave," siger hun og understreger, at styrelsen dog i høj grad stadig bruger eksterne konsulenter.

"Men fordi der nu er lagt den restriktion, så er det klart, at så skal vi også bruge mere tankekraft på at finde ud af, hvad vi skal købe, og hvad vi skal løse selv."

Fremadrettet vil nogle ting, som Digitaliseringsstyrelsen tidligere har købt ude i byen, formentlig blive lavet inhouse. Nogle opgaver giver dog ikke mening at hive ind i egen fold, påpeger Tanja Franck, da der skal bruges nogle meget specialiserede kompetencer.

"Men igen, de penge, man må bruge til konsulenter, er et rammevilkår, og så er det min opgave sammen med cheferne at finde ud af, hvordan vi kommer længst for pengene."

Dansk Industri frygter, at konsulentbesparelserne vil betyde dårligere offentlige it-løsninger. Er det en bekymring, du deler?

"Jeg tror mere, at der i øjeblikket kan være noget, som vi kommer til at lave senere, end vi ellers kunne," siger Tanja Franck.

På vej til DI Digital?

Og apropos Dansk Industri, så kommer man ikke udenom, at erhvervsorganisationen de seneste år har haft et godt øje til Digitaliseringsstyrelsen, når de har skulle finde ny branchedirektør til DI Digital.

Tanja Francks to forgængere – Lars Frelle-Petersen og Rikke Zeberg – har begge sat sig i front for DI Digital efter at have været direktør for Digitaliseringsstyrelsen.

Spørgsmålet er, om Tanja Franck drømmer om at følge trop.

"Jeg vil ikke tro, at jeg ender der. Lige nu har jeg ikke nogen målsætning om, hvad jeg skal, efter jeg har været her," siger Tanja Franck.

"Jeg er meget glad for at være startet her og synes, det er en super interessant og vigtig opgave og et rigtig godt hold. Så jeg tænker, at jeg skal være her i en rum tid og være med til at lave rammerne for, hvordan en del af den offentlige sektor skal udvikle sig."

Digitaliseringsstyrelsen er blevet mere populær blandt it-studerende

DI Digital: Statens konsulentstrategi vil medføre dyrere og dårligere it-løsninger 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs