ITWatch

GN annoncerer omrokering i ledelsen - finansdirektør stopper

Der sker forandringer på headset-selskabet GN Audios chefgang i rokade, udløst af finansdirektørens exit.

Foto: GN Store Nord / PR

GN ryster op i ledelsesgangen, efter at selskabets finansdirektør, Marcus Desimoni, har annonceret, at han stopper ved udgangen af året.

Det fremgår af en meddelelse fra GN onsdag eftermiddag.

Desimoni stopper som finansdirektør for den samlede koncern - og i sit job som finansdirektør for høreapparatselskabet GN Hearing. Han bliver dog fremadrettet en del af GN's strategikomité.

"De finansielle resultater og den skabte værdi for aktionærerne, som Marcus har været en stor del af, taler for sig selv. Vi takker Marcus for hans tjeneste og ser frem til hans fortsatte bidrag til selskabet gennem strategikomitéen," siger GN's bestyrelsesformand, Per Wold-Olsen.

Marcus Desimonis afløser som finansdirektør for koncernen bliver Peter la Cour Gormsen, der i øjeblikket er finansdirektør for GN Audio-divisionen. En post, han beholder.

Det bliver samtidig Morten P. Toft, den nuværende direktør for Investor Relations, der tager over for Desimoni i Hearing-divisionen, mens Morten P. Tofts stilling som direktør for Investor Relations i stedet går til Henriette Wennicke, der i øjeblikket er global chef for selskabets økonomiafdeling.

Alle skiftene træder i kraft fra 1. januar 2021, oplyser GN.

GN Audio-direktør: Lancering af nyt produkt afgørende efter svært kvartal

Dansk høreselskab vil lægge sig i smørhullet mellem techgiganter og de store i branchen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger