ITWatch

Vivino-stifter om retur til direktørposten: Bange for at virksomheden blev for tung

Heini Zachariasen vendte i december tilbage til topposten i Vivino, efter selskabet sagde farvel til amerikansk direktør, som tidligere havde afløst ham på posten. Matchet var der ikke, lyder det.

Heini Zachariassen stiftede sammen med Theis Søndergaard i 2009. Foto: Jens Panduro/Vivino/PR

Heini Zachariassen havde egentlig sagt farvel til jobbet som adm. direktør i Vivino, men nu er han alligevel tilbage på posten, som han forlod i 2018, skriver Børsen.

Heini Zachariassen forklarer til avisen, at hans afløser, amerikanske Chris Tsakalakis, ikke var det rigtige match for virksomheden, der i dag har hjemme i San Francisco.

"Vi var muligvis lidt for hurtigt ude i forhold til at bringe den kultur fra store virksomheder ind i organisationen. Den havde vi meget svært ved at håndtere," siger Heini Zachariassen og tilføjer han sammen med bestyrelsen frygtede, at Vivino kunne blive for tung og ligne lidt for meget en stor virksomhed i en alt for ung alder.

Heini Zachariassen fastslår, at arbejdet med at finde en ny topchef for selskabet, som han stiftede sammen med Theis Søndergaard i 2009, nu går i fuld gang, og målet er at finde en person med store kompetencer inden for e-commerce og gerne et kendskab til det amerikanske marked, som udgør halvdelen af Vivinos forretning.

Vivino fyrer direktør og indsætter medstifter i rollen

Venturefond med nye milliarder i baglommen retter blikket mod Danmark

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger