ITWatch

Visma-direktør har taget opgør med timetyranni

Jobbet som direktør kan godt løses på 37 timer om ugen, mener direktør for Visma Logbuy Rikke Feldmann. Som direktør er det dog næsten tabubelagt at indrømme, lyder det.

Foto: Sebastian G. Brandenhoff

Med en arbejdsuge på maksimalt 37 timer har Rikke Feldmann taget et opgør med de klassiske forventninger til et direktørjob.

Det skriver Berlingske.

Som chef for Visma Logbuy prioriterer hun træning og familie højt ved siden af direktørtjansen, og det er lig med en arbejdsuge, som ikke strækker sig over 70 timer.

"Når man har to børn og samtidig ambitioner om at ville køre landevejsløb, kan man ganske enkelt ikke lægge mere end 37 timer på arbejdet. Sådan er det bare. Folks forventninger er nogle gange noget andet. Det er næsten tabubelagt. Det tog mig reelt et par år at indrømme over for andre, at jeg som chef kun arbejder 37 timer," siger Rikke Feldmann til Berlingske.

Hun har siden 2012 været en del af Visma Logbuy, der har ti ansatte. Selskabet har været en del af Visma-koncernen siden februar 2017. Det forhandler og formidler rabataftaler til medarbejdere i større offentlige og private virksomheder.

Stabil udvikling i Vismas rabat-forretning

Visma-topchef: Vi skal være mere end dobbelt så store i Danmark

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger