ITWatch

DTU-professor får stor millionbevilling til at udvikle nye algoritmer

Med en tocifret millionbevilling i ryggen skal professor på DTU de næste seks år udvikle nye algoritmer til komplekse beregninger.

Foto: Colourbox

Med en bevilling på 35 mio. kr. fra Villum Fonden skal professor på DTU-Compute, Per Christian Hansen, den næste årrække udvikle nye algoritmer, der kan styrke beregninger af såkaldte inverse problemer.

Det skriver DTU på sin hjemmeside.

Per Christian har modtaget en Villum Investigator-bevilling, der skal styrke forskningen i problemer, ”som handler om at sige noget om ting, som vi ikke direkte kan se eller måle,” fremgår det.

Omdrejningspunktet i forskningsprojektet er først og fremmest at skabe algoritmer, der kan anvendes inden for alle områder.

"Jeg finder det fascinerende, at man kan beskrive mange forskellige problemer med de samme ligninger, så lige nu er det matematikken og udvikling af teorien, som jeg kommer til at koncentrere mig om. Men når vi når lidt længere hen i projektet, så vil jeg lave noget software, som forskere kan bruge til at udregne sandsynligheder, og som ingeniører kan bruge til at se, om de har lavet det rigtige design – og som måske på længere sigt også kan bruges som støtteværktøj i f.eks. tomografi, billedanalyse og industriel inspektion," siger Per Christian Hansen til DTU’s hjemmeside.

Bag bevillingen står den almennyttige Villum Fonden. Sidste år støttede fonden blandt andet teknisk og naturvidenskabelig forskning med 625 mio. kr.

Millioner til forskere: Kunstig intelligens skal forhindre cyberangreb

Nyt projekt skal øge IoT-sikkerhed hos danske virksomheder

DTU og KU køber kæmpecomputer til medicinsk forskning - koster 100 mio kr

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger