NNIT-formand i spil som ny formand for SAS
Den tidligere TDC-direktør og nuværende bestyrelsesformand i NNIT Carsten Dilling kan muligvis snart skrive endnu en formandspost på CV'et.
Luftfartselskabet SAS foreslår nemlig Carsten Dilling som ny formand. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Der er efterhånden gået næsten to måneder, siden SAS' bestyrelsesformand Fritz Schur annoncerede sin afgang.
Siden da har en nomineringskomité i luftfartsselskabet arbejdet på at finde en afløser for Schur, og det er nu lykkedes.
Carsten Dilling skal dog først have generalforsamlingens accept, før han kan sætte sig for bordenden. Generalforsamlingen foregår 10. april i SAS-hovedkvarteret i Stockholm.
/ritzau/
Relaterede artikler:
Kontrakter baner vejen for flere datacentre hos NNIT
For abonnenter
NNIT åbner Fort Knox for data
For abonnenter