Regionerne efterspørger bedre bredbånd i digitalt udspil

Med 10 digitale anbefalinger vil Danske Regioner understøtte regeringens strategi for Danmarks digitale vækst, som ventes at blive præsenteret i løbet af efteråret.
"Der er behov for en samlet indsats," lyder det fra næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), om baggrunden for Danske Regioners nye digitale udspil.
"Der er behov for en samlet indsats," lyder det fra næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), om baggrunden for Danske Regioners nye digitale udspil.

I et nyt digitalt udspil slår Danske Regioner til lyd for, at Danmark skal have bredbåndsforbindelser i verdensklasse.

"Der må ikke være et digitalt A- og B-hold," skriver organisationen i udspillet, som kan findes her i sin helhed.

Udspillet kommer forud for, at regeringen ventes at lancere sin strategi for den digitale vækst i Danmark i løbet af efteråret, og rummer i alt 10 punkter.

Der skal blandt andet ske et omfattende digitalt kompetenceløft gennem efteruddannelse, og så skal man sikre, at hele landet får adgang til specialiseret rådgivning om digitale forretningsmodelller.

"Der er behov for en samlet indsats, der sikrer, at vi i Danmark trækker i samme retnings på tværs af stat, kommuner, regioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter," siger Stephanie Lose (V), næstformand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Målet med udspillet er blandt andet at tage højde for, at behovet for arbejdskraft kan være forskelligt på tværs af regionerne. I Region Sjælland mangler firmaerne arbejdskraft med kompetencer inden for drift og support, mens det andre steder særligt er ansatte med kompetencer inden for konstruktion, som er i høj kurs.

"Det er afgørende, at løsningerne har blik for de udfordringer og muligheder, der er i de enkelte landsdele. I de regionale vækstfora igangsætter vi indsatser med tilstrækkelig kritisk masse og kvalitet til, at virksomhederne reelt får løftet deres evne til at udnytte de nye digitale muligheder. Samtidig kan vi tage højde for, at virksomhedernes udfordringer og potentialer kan være vidt forskellige fra Vestjylland til Vestegnen," lyder det fra Stephanie Lose.

Iværksætterpanel vil have lettere udbudsbetingelser for små virksomheder

Regeringen vil tage hånd om startups og gøre det lettere at tiltrække it-specialister 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Læs også