ITWatch

Lunken effekt af investorfradrag i Sverige

Regeringen og Iværksætterpanelet har begge slået til lyd for at indføre et fradrag for investeringer i iværksætterselskaber. I Sverige har et lignende tiltag vist lunkne resultater.

Rune Aarestrup Pedersen
Brian Mikkelsen (K) tror på, at investorfradraget vil gøre en forskel. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Danskerne skal have et fradrag for at investere penge i startup-selskaber. Sådan lød et af de centrale punkter i regeringens erhvervs- og vækststrategi, og så sent som i går genlød samme budskab i iværksætterpanelets forslag til regeringen. Det skriver Berlingske.

Men kigger man mod Sverige, der allerede har indført en lignende ordning, viser erfaringerne, at svenskerne kun i begrænset omfang har taget ordningen til sig. Derfor er forventningerne til en danske pendant lave, når det kommer til at gøre en forskel for iværksætterne, lyder det fra a-kassen for selvstændige Ase.

"Investorfradraget kommer ikke til at få nogen betydning for hovedparten af dansk erhvervsliv eller for den sags skyld iværksætterne. Men fradraget kan bruges af nogle få private investorer i særlige tilfælde, og derfor støtter vi fuldt ud Iværksætterpanelets anbefalinger om at gøre investorfradraget så attraktivt som muligt, så det i det mindste kan få en betydelig effekt i de konkrete tilfælde, hvor ordningen kan bruges til noget," siger Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør i Ase, til Berlingske.

Hverken erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) eller formand for iværksætterpanelet Tommy Ahlers vil i Berlingske garantere, at investorfradraget vil have en effekt.

Tommy Ahlers skal overbevise politikerne om medarbejderaktier

Iværksætterpanel vil have lettere udbudsbetingelser for små virksomheder

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger