
EU-Domstolen sendte i sidste uge en sag, hvor Intel i 2009 blev idømt bøde på næsten otte mia. kr. af EU-Kommission, tilbage til en lavere retsinstans. Afgørelsen kan få afgørende betydning for en verserende sag, som EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen fører mod Google. Det skriver Berlingske Business.
Den konkrete sag mod Google - en af flere igangværende - handler om techselskabets aftaler med mobilproducenter, der gør Google til standardsøgemaskine.
Intel-dommen kan få betydning for bevisførelsen i sagen og har sendt Margrethe Vestager i tænkeboks.
"Det interessante for os er, hvordan man beviser sagen. Der er både en juridisk vej, der kigger på hensigten, og en mere praktisk vej, hvor vi ser på, om vi kan vise, at det har betydet nok i forhold til, hvordan markedet fungerer. I de åbne sager laver vi begge typer analyser, for at sagen er så solid som overhovedet muligt," siger Margrethe Vestager til Berlingske Business.
EU pønser på massive skattestigninger til online-giganter
EU-domstolen sender Intel-sag til genbehandling ved lavere retsinstans
Mere fra ITWatch
Det "skræmmende" spionvåben Pegasus får Folketinget til at øge beskyttelsen
Fremmede magter har overvåget telefonerne hos toppolitikere og magtkritiske journalister ud over Europa. I Danmark advarer PET om, at ”visse politikere og embedsmænd er prioriterede mål” for aflytning, og Folketinget vil nu beskytte danske politikere mod et bestemt overvågningsprogram. Europa-Parlamentet er allerede gået i gang.