Apple, Facebook og Microsoft vil kæmpe mod udvisning

Microsoft er klar til at gå rettens vej for at forsvare enhver ung medarbejder, der risikerer udvisning.
Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
Af /ritzau/FINANS

Nogle af de største amerikanske teknologiselskaber, heriblandt Apple, Microsoft og Facebook, er klar til at gå til modangreb mod den amerikanske regering, efter at den har besluttet at afslutte et program, der beskyttede næsten en million unge migranter mod udvisning fra landet.

Det skriver The Guardian.

Microsoft har udtalt, at den er klar til at gå rettens vej for at forsvare enhver ung medarbejder, der risikerer udvisning, når programmet, Deferred Action for Childhood Arrivals, afsluttes om et halvt år. Microsofts direktør, Brad Smith, har uddybet en kommentar om, at myndighederne først skal forbi Microsoft, før de kan komme til medarbejderen.

"Hvis kongressen ikke blander sig, så vil Amazon anvende sine juridiske rettigheder til at hjælpe med at beskytte selskabets medarbejdere. Hvis regeringen prøver på at udvise hvilken som helst medarbejder, vil vi stille en advokat til rådighed og betale for omkostningerne. Yderligere vil vi også søge om indlæg i retssagerne og udforske, om vi kan gribe direkte ind i lignende sager," siger Brad Smith til The Guardian.

Også Apples administrerende direktør, Tim Cook, har på det sociale medie Twitter vist støtte til dem, der går en usikker fremtid i møde og gør det klart, at Apple vil kæmpe for lige rettigheder til alle, der kan risikere udvisning.

Facebooks direktør, Mark Zuckerberg, støtter op om kollegaernes holdninger og har udtalt, at beslutningen om at afslutte programmet vil knuse unge menneskers amerikanske drøm.

Mark Zuckerberg har ifølge The Guardian opfodret brugere af Facebook til at kontakte deres kongresmedlemmer og føre kampagne for, at de, der bliver påvirkede af beslutningen, skal have en mulighed for at få statsborgerskab i USA.

It-giganterne bevarer næppe herredømmet for evigt

Milliarderne flyder fra Google til Apple 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også