It-prorektor: Danmark ligger inde med et uudnyttet it-potentiale

Med digitaliseringens komme er it rykket frem i forreste række, som et af de vigtigste områder inden for fremtidens forskning. I Forsk2025-kataloget, et overblik over fremtidens vigtigste forskningsemner udarbejdet af Uddannelses og Forskningsministeriet, indgår it mere eller mindre i alle fire hovedtemaer og stort set samtlige 19 forskningstemaer.
Det skriver prorektor for IT-Universitetet, Jens Christian Godskesen i et debatindlæg på Altinget.
"It er en uundværlig drivkraft for forandring, innovation og økonomisk vækst, og Danmark har et uudnyttet potentiale til at øge den gavn, som it-forskning leverer til samfundet," skriver han blandt andet med henvisning til den rolle it spiller ikke bare i it-branchen, men i erhvervslivet generelt.
Han advokerer derfor for, at flere midler på landets forskningssteder prioriteres til fordel for it-relateret forskning, hvis det fremtidens resultater skal afspejle vigtigheden af feltet.
For hvis Danmark fortsat skal være et digitalt foregangsland skal både regeringen og beslutningstagerne for både offentlige og private fonde prioriterer it-forskningen i fordelingen af forskningsmidlerne.
IT-Universitetet går i gang med at uddanne et nyt kuld af dataspecialister
ITU lærer kommende studerende at programmere inden studiestart