ITWatch

Region Hovedstaden erkender fejlskøn i forbindelse med Sundhedsplatformen

Man anlagde en for optimistisk vurdering af gevinsterne ved it-systemet Sundhedsplatformen, og derfor dropper Region Hovedstaden nu businesscasen bag. Den var for "lyserød," lyder det.

Foto: Jens Dresling/Ritzau/

Businesscasen bag det udskældte it-system Sundhedsplatformen var for optimistisk i forhold til, hvor hurtigt Region Hovedstaden kunne høste gevinsterne ved at indføre systemet og skrotte en lang række usammenhængende systemer.

Det erkender regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse, hvor hun forklarer, at regionen nu helt har droppet businesscasen bag it-systemet.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at det eksempelvis tager længere tid for personalet at lære det nye it-system at kende, end man regnede med i businesscasen.

"Jeg har tidligere sagt, at businesscasen var for "lyserød" og ukonkret. Det er naturligt nu, at fokus rettes på de konkrete erfaringer, så vi kan understøtte, at vi rent faktisk når de politiske mål om øget kvalitet," udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

Hun forventer stadig, at Region Hovedstaden på sigt vil høste de forventede gevinster.

"Men bare ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen," siger hun.

Sundhedsplatformen har været under heftig beskydning den seneste tid. Læger har klaget over, at systemet har ført til så meget ekstraarbejde, at de ikke kan behandle samme antal patienter som før. Det har ført til længere ventetider.

Flere tusinde ændringsforslag til sundhedsplatformen

Besparelserne ved Sundhedsplatformen smuldrer for sygehusene 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs